PRESSEMEDDELELSE
Der er for ganske nylig udkommet en bog på Amalies forlag ved navn ”Galskabens Evangelium”. På bagsiden af bogens cover er der følgende skudsmål at læse:
”Hvordan blev evangeliet, det vil sige myten om Jesus Kristus, til? Det spørgsmål har forfatteren søgt at besvare ved selv at skrive et evangelium, og har skrevet det ved at leve det. Denne bog er historien om dette evangelium, der bygger på faktiske begivenheder blandet med digterisk fantasi. Hvad der er hvad bliver måske klarere og klarere i løbet af bogen, for dog efterfølgende at være en stadigt voksende gåde. Gåden om et evangeliums tilblivelse og dets uløselige forbindelse med de skabende kræfter i sindet der går under navnet galskab.”
Som antydet er bogens temaer, angiveligt tilsvarende de fire kanoniske evangelier, dels forholdet mellem fiktion og fakta, og dels forholdet mellem kunstnerisk skabelse og forfatterens eget privatlivs sfære. Forfatterens eget liv bliver således, på idiosynkratisk vis tilsvarende den ofte politisk betonede genre der i 1970’erne blomstrede op under navnet dokumentarisme, gennem autentiske dagbogsnotater, breve og essays gjort til genstand for digterisk bearbejdelse. Således forskydes med en religiøs betoning faktisk tid og sted i en sådan grad, at dokumenternes oprindelse med tiden nødvendigvis sløres.
Denne, som oftest ubevidste, fiktive bearbejdelse er ifølge bogens postulat et nødvendigt livsvilkår for mennesket, idet åbenbaringen af en egentlig objektiv sandhed, hvis den hypotetisk talt fandtes og var tilgængelig for mennesket, ville slå det til jorden. Dog bliver det i løbet af bogen antydet at et faktisk menneske, der skjuler sig bag pseudonymet Anita, ikke blot har fået sandheden åbenbaret, men tillige, som der står, har elsket den til det sidste. Imidlertid har denne kærlighed fået skæbnesvangre konsekvenser for hende. I bogens og evangeliets sidste tredjedel, der for evangeliets vedkommende udspiller sig på Sct. Hans Hospital, bliver det slutteligt klart hvilken uhyggelig pris den kvindelige hovedperson i ånden har måttet betale for sin kærlighed, og hvorledes skæbnens svangerskab således er fostret i blod og tårer…
”Galskabens Evangelium”, som er udformet som en række breve skrevet i prosa med en mærkbar lyrisk accent, indledes af et ”Forspil” og afsluttes af et ”Efterspil”, med tydelige allusioner til den elskovs akt der gennemgående synes at forjættes i bogens to første tredjedele. Imidlertid viser det sig slutteligt, at forjættelsens opfyldelse, angiveligt parallelt med de bibelske ditto, er ganske anderledes end forjættelsens ordlyd. Opfyldelsen, som floskulært, men vanligt i folkemunde kaldes ”den store kærlighed”, består nemlig i en brændende og altfortærende næstekærlighed. Denne kan dog lige så vel give sig erotisk udtryk; det pointeres flere steder i bogen at kærlighed egentlig ikke lader sig skelsætte. Således udmønter forjættelsen sig faktisk indledningsvis i en erotisk akt, men dennes effektuering forbliver en gåde bogen igennem, og tillige en kilde til righoldige refleksioner, der, uden held, forsøger at løse denne kærlighedens gåde. Resultatet er et evangelium, der på mange punkter tager afstand fra den nytestamentlige kærlighedsopfattelse. Med rod i en postmoderne erfaring, der henter inspiration i romantikkens lidenskabelighed, og denne lidenskabeligheds kulturelle genkomst i slutningen af 1960’erne, forsøger forfatteren at formulere en kærlighedsopfattelse der, trods sin fuldstændige magtesløshed, er både universel, grænseløs og fuldstændig ubetinget.