En bøn i natten.

 

Fader, jeg ligger her i nat og betragter et enkelt stearinlys, jeg har tændt.

 

Og jeg tænker, at lys i dig kan slukke mørke, mens mørket ikke kan slukke lyset.

 

Når jeg tænder et stearinlys denne nat, er der ingen magt i verden, der kan forhindre det i at oplyse mørket, så længe det er tændt.

 

Og slukkes det en stund, da jeg skal sove, kan ingen magt i verden, end ikke mig selv, forhindre morgenens dagslys i at fordrive mørket.

 

Nok henligger tingenes grund i verden i mørke for mennesket, som en afgrund så dybt nede under vores bevidsthed, at ingen, der gennem tanken tror at kende sin sjæl, kan udgrunde sig selv.

 

Ingen kan se gennem sit hjertes mørke dyb og stadig bevare forstanden. Men hvor lyset kan skinne i natten, hvilket mørke kan da slukke dagslyset?

 

Altså er lyset, som du har skabt det, mørket overlegent, fordi det kan skinne i mørket, mens intet mørke kan beskinne lyset.

 

Dog findes der i verden, såvel som i hjertet, en nat, der henligger i langfredags mørke, hvor mørket endegyldigt synes at have slukket lyset.

 

Hvor bevidsthedens lys blot er en kort krampetrækning, som for bestandig skal slukkes af dødens mørke, og øjets syn blot blændværk, hvorom den blinde spørger: Hvad er lyset uden øjet?

 

Og dog er der et lys, også for den blinde.

 

Var der ikke det, var vi alle fortabte. For lyset i dit rige overgår og besejrer i dig øjets lys.

 

Endog mørket i dit rige overgår øjets lys, idet skyggen af dit lys, altså dit mørke, er endda stærkere for øjet end noget andet lys.

 

Ser jeg direkte ind i det hvide centrum af stearinlysets flamme, får jeg en mystisk fornemmelse af at se, hvad egentlig intet øje kan se.

 

Men blot ganske kortvarigt, så sløres mit syn.

 

Jeg ser forbi flammen og genvinder øjets lys, der jo som stearinlyset, når jeg skal sove ind i natten, skal slukkes af verdens mørke.

 

Men stadig blot for en stund.

 

For ligesom natten, som dødens blund, blot varer en stund, varer også verden blot en stund.

 

Ja, Herre, nu forstår jeg, som du har lært os, bønnen til faderen, som angår hans vej til os og vilje med os:

 

Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.

 

Amen.