Det er som om grundvolden er forsvundet

 

Det er som om grundvolden er forsvundet

fundamentet for det tankens bygningsværk

i hvilket jeg skulle hvile og bo

er som en installationsvejledning

til et tankeslot

skrevet på et afdødt sprog

forklaring følger ikke

kun gisninger og gæt

og hvad mere er

har grundvolden måske aldrig eksisteret

og ethvert af tankens bygningsværker

altid været belagt på en sokkel

af gisninger og gæt

for der var aldrig råd til mere, var der vel?

næ, altid har blot digtet

som Kristus på en soloklarinet gennem natten

skamløst kunnet kaste om sig

med midler det ikke har

det begynder at bygge et tårn i fantasien

uden tanke for soklen

og for alle de tegn gennem

tidernes tilsandede øregange

der nu er så tilpas utydelige

at digtet nødvendigvis må tro

det modsatte af hvad

man skulle tro – for er udgifterne endda tårnhøje

er fantasien ikke blot omvendt proportional

men tværtimod altid lige netop denne tak højere

der gør at det kan tænke noget til ende

helt til enden og forbi tankens slutning

for derfra at begynde evangeliet.