Elskov på papiret
De elskende
som malet på et lærred,
eller rettere;
malet på et lærred.
Og bagefter
er kunstværket til salg,
eller rettere;
det er solgt.
Midt under akten,
mens malingen
stadig er våd,
og før penslens
blide strøg bliver
til hårde klumper
af stivnet oliefarve;
der, før billedet er
fuldendt, lever
de elskende
som malet på et lærred.
Bagefter er de blot
tilbage i værket
købt af de elskende,
malet på et lærred.