En septemberetude på forskud

 

 

sensommer, du nærmer dig mig

 

som vil du

i al fortrolighed

en smule bedugget

af forelskelse

med en mærkeligt velkendt

melankolsk stemmeføring

som på forskud hvert år

fortælle mig noget

jeg ikke vidste at vide

dér mellem lys og mørke

mens det endnu er

for tidligt at sige

for sent at få sagt

og det hele egentlig er forbi

 

og dog

 

måske ville du

blot berolige mig

at den hemmelighed

du bærer på

bare er den mærkbare trøst

som ikke lader sig formulere

i nogen septemberetude

at dens ordlyd ikke

bare er mig ubekendt

men er en gåde for hver en

midsommernats digter

når du nærmer dig

for ikke ét eneste år

at røbes af andre tiders tegn

 

end en enkelt oktoberdags regn