Hvor så du smuk ud
Hvor så du smuk ud,
ansigtet badet i skæret fra
en skrivebordslampe vendt
mod den hospitalshvide væg
hvor jeg skriver det
som du uafvidende
skrev i mig
det er noget lort, sagde du
med øjne som flød
ud i det bløde tusmørke
så stille som en a-mol på
en el-guitar uden strøm
og jeg var enig
hvor så lyset fra
denne skrivebordslampe
som en fernis
en reminiscens
af det skabte lys
smukt ud på
den hospitalshvide væg
hvor jeg skriver det
som du uafvidende
skrev i mig
jovist har natten ingen ende
og vel er det hele snart forbi
alene står blot tilbage at læse
hvad jeg nu engang måtte skrive
men
hvor så du smuk ud
den femtende marts 2009
lidt over halv otte
og hvor var
hospitalsvægen hvid
hvor jeg skriver det
som du uafvidende
skrev i mig
jovist har natten ingen ende
og vel er det hele snart forbi
ja, hvor jeg end slutter digtet;
der
og præcis der
begynder du at være til
hvor jeg skrev det
det som du uafvidende
skriver i mig
det er noget lort, sagde du
med øjne som flød
ud i det bløde tusmørke
så stille som en a-mol på
en el-guitar uden strøm
og jeg var enig
jeg tømmer mit colaglas
og går ud for at pisse
før jeg går i seng
for endnu engang at dø
der hvor alt begynder
selv livet
ja, selv livet.
Herre,
jeg vil bede for en kvinde, hvis navn du kender. Men du må hjælpe mig, for jeg kender hende ikke personligt, og hendes privatliv kender jeg intet til. Men jeg beder for, at min forbøn for hende ikke lader sig lokke af begæret efter den erotiske maskerade, som blot føder død.
Og dog føder den også liv, og selv om jeg ikke ved, om hun har undfanget børn, beder jeg dog til, at hendes kærlighedsliv ikke har været hende årsag til sorg på sorg, sådan som begæret efter den erotiske maskerade så ofte føder.
Jeg beder til, om hun så har undfanget liv eller ej, at kærligheden så meget desto mere er undfanget i hende, såvel som jeg beder for, at min bøn herom ligeledes er undfanget af kærlighed, og ikke har ladt sig lokke af begæret efter den erotiske maskerade. For i så fald søgte jeg ikke hendes ve og vel, men blot mit eget.
Så meget desto mere, som jeg intet kender til hende, lad mig da i min forbøn ikke søge mit eget, men hendes ve og vel på kærlighedens vegne. For som jeg i mine ringe kår på kærlighedens vegne er stolt af min høje stand, er jeg i forbønnen for hende, som jeg beder for, tillige stolt af min ringe stand. Ja, Herre, lad således, og blot således, bønnen gøre nytte.
Amen.