I mine tankers færdselsårer

 

 

Du var i mine tanker

et eller andet sted

i aftenskumringen

men jeg ved ikke hvor –

   jeg kørte med bussen

indtil Brønshøj Torv

hvor der havde været

en større trafikulykke

og gik vankelmodigt derhen, –

   blandt menneskemængden

de blinkende lys og sirenerne

søgte jeg dig, men du var

heller ikke der, selvom

vi engang havde elsket

i lejligheden ovenfor

politiets afspærring, –

   på min vej efter færdsel

gik jeg forbi en nervøs

ung mand, der ringede til

HUR, fem minutter efter

at telefonsvareren i røret

venligt gentog, de havde

lukket, –

   senere på min vej traf jeg

en pige, måske var det

Tornerose, der, hensunket i

den for tiden elskede unge

nervøse mand, sad, som i

årevis, og ventede en bus, der

aldrig kom; 

   til sidst kom jeg til det sted,

hvor jeg altid stod af

når jeg skulle besøge dig.

Der endte min sørgmodige

færd i den såvel i sindet

som færdselsårerne

omlagte gule HT-gryde

og sirenesangen fra

højtaleranlæggets stemmeføring

angående ruteomlægning

rørtes hørligt rundt med

rorstangen i mit hjerte

under hjemfærden –

   væk fra den pige, der aldrig

kom med og væk fra de tanker

hvori jeg aldrig fandt dig.

Heldigvis, måske. Det var vist

en dødsulykke.