| September 2008 |
| 5 Sep 2008 |
|
| |
Dette digt går ind under
huden på læseren.
Tillykke med dagens digt.
Hilsen
Ninka |
|
| 5 Sep 2008 |
|
| |
FAN-FUCKING-TASTISK! Hurra
for et vellykket digt. |
|
| 5 Sep 2008 |
|
| |
af det professionelle
sprog i journalen over patientens eget mere
følelsesladede sprog. Faktisk et godt digt om det at ha
en psykisk sygdom og være spærret inde i sin krop &
hjerne. Kh Poula |
|
| 5 Sep 2008 |
|
| |
Tak for kigget.
Elisabet |
| |
| June 2008 |
| 22 Jun 2008 |
|
| |
tak for dette digt. Det
giver trøst og har en styrke i sig, som holder vand.
Dette er noget jeg selv gået og tænkt meget over her i
den sidste tid. For nogle uger siden skrev jeg
dette til mig selv i en sen nattetime :
Jeg har
fundet ud af at vi mennesker kan forvikle og indvikle
det hele ved at spekulere og prøve at udspekulere og
udregne livets og kærlighedens hemmelighed.
For til
sidst at finde ud af, at det vi søger - finder vi i
altings ophav, nemlig hos Jesus Kristus.
Kernen i
det vi søger og længes efter, ligger ikke derude et
eller andet sted, gennem kringlede veje og indviklet
tankegang. Nei, det du længes efter og søger - er lige
her. Lige her som Jesus er.
Din tankegang er mig
ikke fjern.
Mvh. Hansina
|
| |
| February 2008 |
| 8 Feb 2008 |
|
| |
Rigtig flot og nostalgisk
digt!!! |
| |
| January 2008 |
| 7 Jan 2008 |
|
| |
Kære Ture;
Helt
umiddelbart læser jeg digtet som et "jeg" der finder liv
i "intet" - forstået som (jeg læser det)stilheden i sig
selv;
Et dejligt fredfyldt digt.
Kærlig hilsen
Lonna |
| |
| December 2007 |
| 7 Dec 2007 |
|
| |
Eller nej, det må vel
nærmere oprigtigheden, eftersom jeg ved nærmere
eftertanke har svært ved at se, hvorledes kærligheden
skulle være virksom - i en kabale?
Kh
Lonna |
|
| 7 Dec 2007 |
|
| |
Kære Ture; Jeg læser dit
digt sådan, at uanset hvad pokker vi laver, (lægger
kabale eller skriver digte) ja så lykkes vi kun fuldt
ud, når kærligheden er virksom i projektet.
Kærlig
hilsen Lonna.
|
| |
| October 2007 |
| 30 Oct 2007 |
|
| |
kan den være andet end
blå?
Jeg drikker helst blå med øjnene, universel
står den,
aldrig alene i mørket, bærende.
Men for at se den, kræves lyset, husk du altid
ser lyset, når du ser farven.
V.h.
Eva |
| |
| July 2007 |
| 29 Jul 2007 |
|
| |
satiren bliver for subtil
og indviklet for mig her, jeg tror den er velment og
rigtig, men jeg falder af hesten og føler mig bare
fremmedgjort - men flot skrevet - en hvidkitlet
parafrase af rang kastet over et stykke samfundskritik
af selvfed dansked.
kh søren |
|
| 29 Jul 2007 |
|
| |
Men måske er der et
sammenfald mellem de fjerne marker og enge, det bløde
punkt i maven og kærligheden og så ordene for dem, for
ordene markerer vel bevidsthedsgørelse om deres
eksistens - og således lægges stien ud og mønstrret i
sindet brydes - bliver brydbart og muliggør nye eventyr
- jeg tror at kærlighedens aprioriske rygte er stærkt
overdrevet, valget, troen og ordet er milepæle på vejen,
skønt glæden og kærligheden måtte vise sig at have en
anden fremtrædelse og et andet væsen end forventet så
starter rejsen med bevægelse - og bevæge, det er, hvad
dette digt gør
kh søren |
|
| 29 Jul 2007 |
|
| |
Dette digt er en
spiraltragt, der suger læserens bevidsthed gennem en
svimmelhed i udsgnenes gensidige ophævelse og udlevelse
af hinanden.
Jeg sidder på smukkeste vis ikke
tilbage med et statement på den anden side af digtets
sug.
Derimod skummer jeg en varm vemodig melankoli
fra de sproglige sprækker i den gramatiske labyrint og
tror igen på al begyndelse.
kh søren
|
|
| 19 Jul 2007 |
|
| |
..jeg er betaget af din
exeptionelle evne for at skrive
igennem og bagved
ordet række ud, til det der ikke kan formuleres...til
jeget der lever og er I ...
Mvh
Mona |
| |
| January 2007 |
| 6 Jan 2007 |
|
| |
og ja. fik ikke sagt. at
jeg godt kunne tænke mig på trods af Digtes begrænsede
muligheder (har læst din forside) at du dog så brugte
dig selv mere i udformningen, strukturen af dette
digt. Men jeg er jo blot læser med ønsker, ikke
forfatter her, vel;))
Der er noget stramt om
dine korte bundne sætninger; giv dem fri, giv dem vinger
og det land af det sprog der ikke har form eller kan
gribe om sætninger. Præcis her kunne du lade alt svæve
under himlen, i himmeltråde, du ved
_(())_Lysbeth |
|
| 6 Jan 2007 |
|
| |
alt hvad jeg skriver
skriver jeg til alt og alle
undtagen til dig
dig tilegner jeg hellere alt det
jeg ikke kan skrive
men som jeg skriver
står skrevet i mit hjerte
det som ikke
lader sig tænke eller skrive og som kun
findes
idet jeg tror det findes
fik tårer der løb her; det er længsel, det e r
at s e og at føle i hvert eneste ufortalte sprog,
ufortalte sansning.
(måske ville jeg sløjte 1.
linje og netop lade den falde sammen med digtet)
det så fint og skrøbeligt vibrerende, Ture
€
soldag
Lisbeth |
| |
| December 2006 |
| 9 Dec 2006 |
|
| |
strømmende sanser
flyder
gennem blodbaner
i takt med længslen
efter væren
drømmene taler lydløst
eksisterende
uden
sprogets formulering
ubevidt bevidst
åbner sig tøvende indad
Tak for læsningen og tankerne der trådte i
dit spor.
Kh
Kirstine
|
| |
| November 2006 |
| 25 Nov 2006 |
|
| |
Så smukt skrevet...
Mvh. J.S |
|
| 24 Nov 2006 |
|
| |
Det er utroligt godt sat
sammen.....et billede!!!!! Kirsten |
|
| 3 Nov 2006 |
|
| |
Alt for umenneskeligt
efter min mening ... Ved godt, det ikke er en
sammenligning, men at bruge dét bibelvers imens man
fletter Sadam ind ... ja. Er ikke vild med det, mildt
talt *ss* ;) Men respekt ... det er godt skrevet ... MVH
Patrick på de 17 |
| |
| October 2006 |
| 27 Oct 2006 |
|
| |
glæde læst dit digt, og
noget menneskeligt næsten uvant,
melder sig..Jeg får
helt lyst til at tilhøre menneskeracen igen.
mvh
ML |
|
| 22 Oct 2006 |
|
| |
bliver vaner og kampen om
metaforerne bliver en æres sag som bekæmpes og intet
står tilbage som den form det i sin oprindelse havde; så
minder det om et hul der skulle dækkes til igen,
hvis formen flyder i bedste mening og det
elskelige/smertelige udformes i metaforer udenfor
blodets løbebane,
da er det/kan være et hulrum der
efter bedste evne får følelser ud,
så det fysiske
hjerte kan sidde og banke roligt igen....
Fint
digt der får tanker frem, gamle som nye..
Kærligst Jane |
| |
| September 2006 |
| 13 Sep 2006 |
|
| |
Dette digt rammer mig lige
i hjertet - og jeg ved ikke hvorfor - og dog- jeg er i
en svær situation, så derfor - lige i hjertet!
Hilsen Akasha |
| |
| August 2006 |
| 22 Aug 2006 |
|
| |
Det er en fin og visuelt
(for læseren) meget indbringende form, du har valgt til
dit motiv her. Et motiv der, på en måde er mig fremmed,
på en anden måde yderst velkendt - velkendt fra en
verden af skematiserede forestillinger om, hvordan vi
bedst tjener den svage, den syge, den gamle, den
ulykkelige, barnet, eleven, den sårbare, ja hvem der
måtte have brug for det, under systemets hullede
paraply, af nok så velmenende individer, kitler eller
ej.
Dit digt bider i hjertet.
Kh
Camille |
| |
| April 2006 |
| 10 Apr 2006 |
|
| |
Hvor er det et smukt digt,
Ture!
Kh Camille |
|
| 8 Apr 2006 |
|
| |
gode og jeg kan især lide
ordene i blæsten. I sidste strofe er det med at holde
tungen lige i munden, og ordlegen fungerer fint i
betydningen. God slutning der hænger i luften.
Monica |
|
| 8 Apr 2006 |
|
| |
og gyldne farver følges ad
indtil de slipper i vinden der
blæser dem ud, ved
siden af hinanden, lige akkurat, så de når
en
skillevej hvor de ved
at her samles alt igen,
i
næste tid!
Pas på dig
Jane |
| |
| March 2006 |
| 23 Mar 2006 |
|
| |
aften
sidder jeg og
læser dette digt;
et digt, der efter min smag
fylder mig op med
positivitet i et hæsblæsende
tempo
jeg elsker.
Orderne nyder hinanden
mens de fjoller rundt
til fryd for dine
læsere......
God aften
jane
|
|
| 23 Mar 2006 |
|
| |
i et digt
før
evigheden
kommende
og efter
hiver det
tilbage
til det vi
ser i sekundets
nu
og
aldrig mere
det samme.......
Jeg tror at det
vi sender ud som banaliteter,
faktisk betyder meget
for os,
måske en "dum undskyldning" for det
vi
ikke tror
kan "behage" andre...!!!!!!
Et
skud fra et split
der her varer i evigheder......
Pas på dig
jane |
|
| 21 Mar 2006 |
|
| |
Humor har du også. Et digt
let som en vind flygtigt som en tanke. Mildt og
finurligsjovt.
Kh Camille :) |
|
| 18 Mar 2006 |
|
| |
Veloplagt skriv.
Jeg
læser og nyder.
Tankerne uden system. Ordleg.
Bravo !!!
Kh Kirsten
(Kirstine) |
|
| 18 Mar 2006 |
|
| |
...og hej, udover det jeg
allerede har skrevet, er det en meget virksom og flot
udgang du laver med dit åbne spørgsmål der ligesom
"ruller ud" i hovedet på det læsende menneske, i
slutningen af digtet: Et flot stykke digterarbejde,
Ture!
Kh Camille
|
|
| 18 Mar 2006 |
|
| |
Et (fremragende)
fortællende digt, med et stærkt og tankevækkende
indhold!
Kh Camille |
|
| 17 Mar 2006 |
|
| |
!!!applaus - jeg er vild
med formen - applaus!!! |
|
| 2 Mar 2006 |
|
| |
Det lyder som ægte
kærlighed... |
| |
| February 2006 |
| 24 Feb 2006 |
|
| |
finurligt. Først undrede
jeg mig såre, men så brød smilet mere og mere igennem
her hos læseren.
lunt kram
Lisbeth |
|
| 22 Feb 2006 |
|
| |
Herligt digt!
:0)
Kh Camille |
|
| 21 Feb 2006 |
|
| |
Dette (vist meget
gennemtænkte...?) digt, har, under overfladen, et skær
af barnlig sødme. En sødme som jeg synes er gaven fra
digteren til læseren, når jeg læser denne tekst - som
jeg ellers synes henvender sig meget til hovedet.
Men et spørgsmål om smag er vel til syvende og sidst
det som det kommer an på: for stil og form er der ikke
noget at udsætte på.
Men du mestrer to meget
forskellige skrivemåder/genrer - denne og så den mere
korte og impulsive tekst...sidstnævnte holder jeg mest
af at læse fra din hånd - uden at jeg mener der er noget
"forkert" ved disse "langprosatekster" som ser ud til at
være dit speciale.
Kh Camille |
|
| 9 Feb 2006 |
|
| |
Modsat Søren forstod jeg
næsten intet af digtet, da jeg læste det - men jeg følte
det! Brudstykker af vemod og smalle solstråler der
flettede sig ind i hinanden, fyldte mig med en stemning,
jeg ikke rigtig kan sætte ord på.
Jeg søgte
under ordet "vest" på denne side, da jeg selv er ved at
lave en samling med udgangspunkt i de 4 verdenshjørner -
søgte inspirration, blev fanget af din titel. Den er
virkelig god! Leder mine tanker hen på folkeeventyret
"Østen for solen og vesten for månen" og alligevel i
alle mulige andre retninger. Et virkeligheds digt,
fortalt med eventyrsprog. |
|
| 8 Feb 2006 |
|
| |
Et smukt eftertænksomt
digt. Kærlighed kan udtrykkes uden ord.
Kærlig
hilsen
Anette |
|
| 8 Feb 2006 |
|
| |
Hvor ER det UMIDDELBART -
og SMUKT!
Super.
Kh Camille |
| |
| December 2005 |
| 30 Dec 2005 |
|
| |
Et herligt letdansende
digt, med understrømme af undren:
Blot
bryder jeg mig ikke om ordet "endlösung" i digtets
titel: men det er helt personligt:
jeg bryder mig
ikke om sammenblandingen af dit lette digt og dette
tunge tyske ord.
Ellers et dejligt digt.
Godt nytår, fra Camille
|
|
| 29 Dec 2005 |
|
| |
Smukt og positivt digt med
appel.
kh. Michael |
|
| 29 Dec 2005 |
|
| |
Enkelheden klæ`r digtet.
Smukt og uden dikkedarer.
Camille
|
|
| 29 Dec 2005 |
|
| |
Hej Ture
Her er
måske en beskrivelse af den sammensmeltning af begær og
ømhed, som du beder om. Den gælder den russiske
forfatter Ivan Turgénev (1818 - 83) og findes i Einar
Thomassans værk "Russisk litteratur gennem 200 år".
"En hændelse i Turgénevs unge år greb
skæbnesvangert ind i hans tilværelse og bestemte for
stedse dens indhold og forløb. I sit 27 år gjorde han
bekendtskab med den berømte sangerinde Pauline Viardot,
født Garcia, og dette bekendtskab bandt ham til hendes
nærhed for hele resten af hans levetid. Hun var 24 år,
da han traf hende; som pur ung havde hun gjort lange
kunstrejser i Amerika med sine forældre, først som
pianistinde, derefter som sangerinde og havde med sin
alt erobrende sangkunst lagt først Paris og senere alle
Europas storbyer for sine fødder. I 1845 var hun i St.
Petersborg og fortryllede hele residensens kunstélite.
Håbløs og tragisk forelskede den unge Turgénev sig i
hende; hun levede i et lykkeligt ægteskab med den
franske forfatter Louis Viardot og gengældte ikke den
russiske digters lidenskab, men han formåede aldrig at
bryde de lænker, der bandt ham til hende. Han fulgte
hende, da hun forlod Rusland, fulgte hende overalt,
lykkelig ved blot at kunne drage ånde i samme luft som
hun; han sluttede venskab med hendes mand og betragtedes
efterhånden som et medlem af den ViardotŽske familie.
Hans forhold til hende var den lidenskabeligste
hengivenheds og beundrings, han kunne ikke undvære hende
og gjorde hende delagtig i hvert af sine anliggender;
hendes indflydelse på ham var overordentlig og, så vidt
det kan skønnes, kun god."
Kærlig hilsen
Lars |
|
| 23 Dec 2005 |
|
| |
i dette digt forstår jeg
ikke helt, men vil prøve at drage min helt egen
konklusion af det jeg tror jeg læser!
Begær og
ømhed er 2 ord, og i den store firkantede forstand 2
usammenhængende ting. disse ord, eller følelser, som de
jo er, forenes godt sammen, til elskov!
Begær er tit
brugt i negativ perspektiv, og kan da også ses i
negative sammenhænge, men i tosomheden er begæret vel
ømhed, når de føres sammen. Ømhed for det vi begærer er
i mine øjne en dejlig gestus, hvis dette ord kan føres
ind her.
lad os føle, lad os se, lad os være i det;
mærke ømheden i begæret, og omvendt.
Titlen på dette
digt lader mine tanker gå helt andre veje end det jeg
tror jeg læser, men det er en helt anden historie, eller
et helt andet digt!
Mange jule tanker og tak for
den tid du indtil videre har ladet mig læse dine dejlige
ord!
Pas på dig
jane
|
|
| 19 Dec 2005 |
|
| |
Et digt skrevet med
indsigt.
adrian |
|
| 14 Dec 2005 |
|
| |
jeg er født ind i denne
verden, født med hud og hår, to øjne og ører, jeg er
ikke et dyr, så jeg må være menneske. Der er så meget i
mennesker, så meget på godt og ondt. Mennesker er
intelligente, det siges der ihvertilfalde, vi kan regne
den ud, skille tingene ad, og sætte dem sammen som vi
vil, vi kan tænke stort, tænke småt, tænke nu, tænke
før. Mennesker vil behandles godt, have det godt, bedre
end andre, meget bedre end allesammen. Mennesker skyer
ingen midler for velbefindelsen, overdriver og praler
enda, hvis det de har ikke er nok. Mennesker elsker at
lave ting, elsker at fremføre og udvikle, elsker at
afprøve. Mennesker er meget egocentreret,tænker sjældent
på andet levende; måske en fugl i bur, nu og da.
mennesker ødelægger, ikke med vilje, ikke for ondskab,
men sådan er mennesker,
jeg er født ind i denne
verden, jeg er menneske, dog husker jeg på
hvor jeg
kom fra
før...............
Derfor,
vil jeg
intet
mere eller mindre..............
Pas på
dig
jane |
|
| 10 Dec 2005 |
|
| |
En verden og en kold krig
tabt i det tyvende århundredes mediebillede beskrevet i
rytmiske modsætninger fra et regnstribet vindue på
Nørrebro - en længsel efter nye krige, kollisioner og
skibskatastrofer flyder i bevidstheden - som om selve
livet er knyttet til konflikt.
Måske en rebel uden
sin revolutions sag - måske en digter med et
ekspressionistisk behov for at formmgive sin rastløshed.
Et bastant flow af et digt, der positionerer sine
modsætninger i usymetrisk flæng.
mvh
søren |
| |
| November 2005 |
| 24 Nov 2005 |
|
| |
Ps.Ps:(Og der må meget
gerne følge lidt intro med. Bare lidt. Som til et barn
der er lige ved at knække læsekoden).
Kærligst
Camille |
|
| 24 Nov 2005 |
|
| |
Kære Ture.
Mange tak
for din kommentar til kommentaren...hehe...
Det
virker som om, at du er tilfreds med en sanselig og
ukompliceret tilkendegivelse af dit digt: sådan oplever
jeg som skrevet står, også digtet.
Men en masse nyt
kan man lære fra dig, om sproglige /grammatiske finesser
her, kan jeg læse ud af dig - og jeg kan godt lide dine
mange bibelske omdrejningspunkter.
Du er jo næsten
sprogforsker i dit insisterende sprogforskerlaboratorium
- jeg er imponeret over din viden og kunnen på dette
område -
Selv er jeg en ganske almindelig digter,
der famler mig frem efter de frugter, der nu lige er
modne -
Hvis du har en betsemt ting at pege på,
og som du ønsker at jeg skal læse i den kommende tid, så
ræk det til mig -
Som du ved tager det lang tid
for mig at brække dine tekster op, men jeg synes også at
det er spændende!
Kærligst Camille
Ps:
Og mange tak for kommentaren til mit digt
"Åben". Den blev jeg glad for. |
|
| 14 Nov 2005 |
|
| |
Hmm...overordnet - cyklisk
livsforståelse?
Underordnet - at glemme sig
selv.
(Når man glemmer sig selv, opdager man sig
selv, siger/sagde Kierkegaard)
Jeg synes vældig
godt om denne lille komposition:
"For gælder det
dog ikke al hjertets frost
at det kræver to at blive
èt og tø
for kun sammen at smelte"
Smukt i
al sin indviklethed.
Kh Camille |
|
| 14 Nov 2005 |
|
| |
Kære Ture Lykkegaard.
Jeg synes at det er et dejligt sitrende og
strømførende digt, hvor du tager læseren ved hånden,
svæver indover højlandet og viser liv og lys frem, som
det visualiserer sig, i dette jeg`s hjerte.
Det er
meget meget smukt og bevægende.
Dette digt sætter
sig blidt i kroppen som en drøm.
Mere vil jeg
ikke skrive om det; for man skal da ikke pille alt helt
fra hinanden, vel?
Kh Camille
|
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
Jeg kan vældig godt lide
dit digt, især hvis man læser det helt igennem, ser du
jeg har en tendens til at stoppe halvejs under et digt,
men jeg tog mig selv i, at lunes ved dine gentagne
kapitler.. Er du med? |
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
en elskov af tusinde dages
savn ville sproget da ikke være helt uden navn
kysset af en elsket læbers glød ville gøre digtet
endnu
mere sød
hænderne der holder om det der
taŽr og giŽr glæder sjælen
mer end det vi siŽr
forstummer orderne i nøgne kroppes leg siger øjne
alt
når "jeg elsker dig"!
Pas på dig
Jane
|
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
besøg denne side der har
du stil og form du fremlægger hér i mangfoldighed -
http://www.kalliope.org/ - for mig en tid der hører et
par forrige årtusinder til, men ok skrevet men altså i
min kalender siger årstallet 2005???
Knuzz
Steffen... |
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
Whouv.
Nu du
arbejder med formen. Hvorfor laver du ikke dine ting så
i dit yndlingsprogram og laver screenshots af det som du
så kan publicere som billeddigte? |
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
Denne tilstand, WOW!
Hvordan du ligger og elsker og så til sidst vækkes af
støjen omkring, rigtig flot.
Opsætningen er jeg
måske ikke så vild med, da den fjerner fokuset fra dit
digt, og fordi det ikke rigtig har nogen betydning for
digtet som sådan. |
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
Et lyrisk formet digt.
Det er første gang jeg er på siden her. Jeg føler
mig lidt frem. Jeg er ikke selv tilfreds med
kommentaren.Men det bliver ved dette.
adrian
|
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
Ture hey; lunt at høre dig
her;
kunne digte lyttes ind i et andet menneske,
en elsket eller den elskede (Kahlil), eller læses i øjne
af længsel.
Min tanke er, at det kan ske.
(Skrivningen er blot handlingens tanke, som følges af
flere skridt
jeg læser dig i længsel og
handling; og denne handling er større end ord, selve
ordet: beviset selv på kærlighed; dér gives Mennesket et
navn, dér bliver Mennesket større end sig selv
denne læser er imponeret over dine rim og
struktur i dit digt
mit navn er Lisbeth (engang
fik jeg at vide at det betyder Gud er stor..tja) Dit
digt er stort
Namaste
Lisbeth /Lzen
1. strofe er specielt
fin. |
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
Denne læser smiler, efter
at have læst udgangen af dette digt.
Jeg kommer til
at tænke på kristen etik, ved at læse dette:
det
store uudgrundelige og uudforskelige hvælv, der ligger i
at tro, at handle ud fra tro og intet andet - for har vi
en sådan "reserve" af medfødt indlevelse og empati, som
kan medvirke til, at mennesket, på tværs af love og
regler helt intuitivt er i stand til at vælge/handle at
gøre det gode?
Eller har vi "glemt" denne mulighed
for hjertets handling, der som en gave skulle følge med
troen?
Smukt er den trkket frem af Bibelens gemmer
her - og helt aktuelt for os alle, er dine ord.
Tankevækkende - enkelhed og kærlighed i gerning.
Kærligst Camille
|
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
Uha - er der spor af
ironisk distance og sarkasme her?
Fremtiden som et
stort (modbydeligt) orgie?
Lyst/begær løsrevet fra
kærligheden?
En "som om" tilværelse, hvor
ligegyldighed og "intethed" fylder op?
Hmm
tankevækkende digt som stiller mange spørgsmål i denne
læsers hovede.
Kærligst Camille
(Humoristisk
(ment)? titel...?
:o)
|
|
| 1 Nov 2005 |
|
| |
Kære Ture!
Hvordan
ordet blev til, på godt og ondt? her ondt?
Jeg
har valgt (endnu engang) at kommentere din tekst som en
forbikommende og nysgerrig læser, der faldt over dette
digt og som finder spor af bibelsk intertekstualitet
spændende.
Når jeg så begynder at læse, slår dit
sprog mig (igen) med sine lange bevidsthedsstrømme, her
afløst af dialogtekst, fortrinsvis i slutningen af
teksten.
Din tekst er delt fint op; der er tænkt på
læseren i denne forholdsvis lange tekst.
Du danner
smukke billeder med dine ord; jeg ser for mig disse to
elskende, på et græstæppe i paradisets have, og de
langsomt faldende æbler der dumper ned omkring dem.
Smukt billede i rødt og grønt, mod den nøgne hud. Et
altopslugende begær/kærlighed, som en dag ender brat,
idet fristelsen og dermed tvivlen, opstår.
Du
beskriver kærlighedens sprog som et rent kropssprog. Men
idet fristelsen opstår, opstår der også tvivl, her en
tvivl som afløses af et andet begær som IKKE er
kropsligt: nemlig begæret efter at vide (og sætte
ord/sprog på) hvad den anden, her Lene, tænker, og i
videste forstand at sætte ord på følelser(ne).
Ordet
sproget betyder meget i digtet, nærmest som en passion,
en smertefuld passion, som afløser den kropslige
(uskyldige) kærlighed. Kærlighed på godt og ondt, til
sproget.
Men når det beskrives til den onde side i
denne tekst, er det måske fordi den kommer til at overgå
kærligheden fra hjertet til mennesket, til at udfolde
sig som en højere kærlighed udfoldet i sprog, som er en
helt anden "instans"?
Et behov for at forstå, vokser
i Adams væsen: og med denne foståelse, mistes samtidig
den rene, uskyldige, kropslige kærlighed.
Angsten
kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til
titlen idet, som jeg læser det, viser tilbage til
forsvaret for menneskets "ulydighed" i paradiset.
Samtidig kan angsten også forbindes med
kundskaben/sproget, idet hjertevarmens tryghed er forbi
og indsigten har sat sig tilrette i Adams/digterens
hjerte.
Sådan læser jeg det?
:o)
Udover den bibelske intertekst kommunikerer denne
tekst også med andre tekster qva sprog, komposition og
sætningsdannelse. Hvad det lige er for tekster har jeg
ikke gravet yderligere i, men blot (med
læseglæde)konstateret deres tilstedeværelse som korte
gensynsspor og skønt sprog.
Som brug af intertekst
er syndefaldsmyten en tekst som jeg formoder de fleste
mennesker kender, og derfor kan relatere til/fra.
Mange følelsesmæssige understrømme i denne tekst.
Måske kommer jeg i tanker om noget mere.
Kærligst Camille, der vist aldrig bliver færdig med
dette digt.
|
| |
| October 2005 |
| 26 Oct 2005 |
|
| |
Jeg er ikke så stiv i
Biblen eller koranen - bare for at nævne de kendte
bøger. Men ud af din tekst kan jeg læse at du ikke er så
ringe endda til at udfolde dit sprog og jeg læser også
at du researcher, ellers tror jeg ikke du ville være i
stand til at skrive det her!
Bevidsthed, skriver
du..Hvor mange af os går ikke med konstant lukkede øjne?
Mange af os gør,
selvfølgelig også
undertegnede!
Hilsner
Lonni |
|
| 25 Oct 2005 |
|
| |
Det ser "GUF" ud; jeg
vender tilbage hertil, ved en senere lejlighed!
Kærligst Camille |
|
| 24 Oct 2005 |
|
| |
Dette minder mig om
Shakespeare.
Igen en tekst der er skrevet udenfor
vores tid - det er Hamlet om igen; det er tårer,
hændervridende kropsholdning, sved og noget af det skal
hviskes, noget af det skal råbes.
Glemsel er et
spændende emne.... Man kan kun glemme, hvis man har
tilgivet, og derefter glemmer både handlingen man har
tilgivet, og tilgivelsen selv.
Jeg ved ikke, om det
er menneskeligt muligt.
Det kan vel kun være muligt,
hvis vi så tager det vi kalder erfaringer, og smider dem
væk (tilgiver og glemmer), der gjorde os kloge på andre
menneskers grusomheder i såvel stort som småt?
Og
hvem skal tilgive Gud?
S |
|
| 24 Oct 2005 |
|
| |
Ved vi, om noget er
endegyldigt, før vi erfarer, at der rent faktisk IKKE er
et bagefter endegyldigt?
Vi kan narre os selv til at
tro, at vi når et punkt der kaldes Endegyldigt, men det
sted er måske bare en prik på cirklens streg - foreviget
med et punktum, som vi blot senere anser som en tue på
vejen, som vi enten hopper over eller går udenom?
Er
noget Endegyldigt, hvis vi tager det med os?
S |
|
| 24 Oct 2005 |
|
| |
Dine metaforer er gode
- og er med til at give alting en stemning af, at alt er
godt her og nu, men det er ikke godt om lidt. Eller
igår. Måske aldrig mere, men lige nu er sneen hvid,
indtil brysterne smelter og hun er væk.
Melankolsk i min bog, og dermed også godt, fordi
det er velskrevet melankoli.
S |
|
| 24 Oct 2005 |
|
| |
Det her synes jeg er
spændende komponeret. Det er et langt digt, men jeg tror
ikke det er for langt - det lægger i hele sin opstart
klar til landing i en gang rim, der på en måde tilhører
en anden og meget mere romantisk tid end vores. Det er
sårbart skrevet i poetisk "old-style", hvilket sådan set
passer meget godt til din noget "ophøjede"
indgangsvinkel i denne samling.
S |
|
| 24 Oct 2005 |
|
| |
Dette anser jeg for at
være en ren kærlighedserklæring til såvel kvinden som
manden.
Også en lille resignation overfor det
faktum, at mænd og kvinder IKKE forstår alt om det
modsatte køn, og sandsynligvis aldrig når til den
fuldstændige forståelse, men dog med udgangspunkt i sig
selv altid søger den.
Måske det er derfor vi så tit
brænder op i hinandens indvolde.
Vel skrevet!
S |
|
| 24 Oct 2005 |
|
| |
Dette er dog i høj
grad menneskeligt, ja... tvivl, angst, irritation er
bare nogle af de ting, jeg læser her. Metaforen med
væggene er god.
Igen ord der skaber afstand, alene
fordi de de bliver skrevet måske, men ikke sagt.
Dette er en velskrevet tekst, spørger du mig!
S |
|
| 24 Oct 2005 |
|
| |
Dette er storslået
skrevet; egocentreret med den "formildende"
omstændighed, at jeg'et dog virker lidt ydmyg og i en
eller anden forstand forsøger at forklare sine
handlinger.
Jeg elsker naturligvis alle de små
fangarme ind i religion, kirke og kristendom.
Alle
kvinder er både Madonna og Luder, og den største synd
der begås her, er måske at netop denne kvinde og denne
mand, ikke har helt styr på, hvilken af de to "roller"
der spilles af den kvindelige hovedrolleindehaver i
dette skuespil.
At bruge skriveriet som
undskyldning, at bruge ordet som en slags forsvar - ikke
overfor Madonna eller Luder, men overfor sig selv og
verden, er en overmenneskelig natur, der i sit rene
snit, egentlig ikke er meget mere end alt, hvad der
skaber afstand mellem mennesker, og afstand i mennesket
selv.
Jeg glæder mig til at læse første akt!
Kh
Seia ;) |
|
| 23 Oct 2005 |
|
| |
...der er en venlig
understøm af varme i dette digt...
Camille, der
glemte at skrive det i første hug...
:o) |
|
| 23 Oct 2005 |
|
| |
Kære Ture Lykkegaard!
En tænksom mand med tænksomme digte! Jeg bliver
helt forpustet, når jeg læser herinde på din side. Ikke
at dine digte ikke er spændende og gode digte, men der
levnes ikke meget skulder til læseren, at hvile sit
hovede på.
Til dette digt vil jeg sige:
Flot klassisk komposition!
Du bruger ordene
i fine balancer og blandinger, som virker lette og
elegante. Sådan lidt Holbergsk tilsnit, om jeg må være
så fri, men helt uden at læseren får det galt i halsen.
Dine slutninger efter første fire verselinier lander
blødt
og sanseligt i en egen lille fortælling.
Kh Camille |
|
| 18 Oct 2005 |
|
| |
Den prostituerede, den
hellige gral, jesu elskerinde.....
Jomfru Maria den
evig uskyldige og Jesu mor....
Vi kvinder har
noget at leve op til og mændenne har jo også. Hele denne
verden for sig i elskovens magt, begær, nydelse og
frustration må vi leve med disse 2 kvinders indflydelse!
At elskov, kødelig begær,gennemgående er utugt og
samtidig kilden til fremtiden... En synder og en giver!
Skriften af elskov i poetiske rytmer, synes
heldigvis, at fremstå lige så klart som horens
syndforladelse
Fra starten vil jeg begive mig
ind i dette dit univers hvor jeg kun kan tænke svagt på
hvad der kommer til at fylde mit sind.....
må
englene våge hvorend du går
må solen skinne på din
vej
pas på dig
jane
|
|
| 16 Oct 2005 |
|
| |
Dette digt af dig, synes
jeg er meget interessant og begiver mig derfor ind i
tolkning af det Ü
Jeg synes specielt godt om 1.-7
strofe samt 23.-28. stofe. Der er et godt fortløbende
flow i dit digt.
Og en meget god pointe.
Jeg
tolker dit digt som, at det er meget vigtigt at kunne
sætte sig ind i/forstå andre mennesker og at acceptere
vores forskelligheder - altså bl.a. være empatiske.
Det at vi alle er unikke er netop det, der gør
mennesket specielt.
Jeg omgiver mig hellere med et
ærligt og specielt/anderledes menneske end et menneske,
der påfører sig en facade.
Tak for din tolkning og
kommentar til mit ERKENDELSEN.
Blev jeg meget glad
for.
Ha' en dejlig søndag.
Kh
Aida |
|
| 15 Oct 2005 |
|
| |
.....og mange tak for din
kommentar...
;o) Kh Camille |
|
| 15 Oct 2005 |
|
| |
Kære Ture.
Efter at
have forsøgt at fange en sammenhængende essens i
kompleksiteten og vride den ud af disse linier her i
stykket "LILLEJULEAFTEN PÅ NØRREBRO", har jeg valgt en
anden "strategi":
Det ser nemlig ud som om, at
mening ikke absolut vil/skal danne en helhed og at
virkeligheden i digtets virkelighed muligvis kan/skal
opfattes fragmentarisk og hullet i sin udstrækning, for
netop at fremtræde autentisk, i sit drømmende univers.
Jeg vil derfor undlade at tolke i dit digt, men
udelukkende fremvise min umiddelbare opfattelse af
digtet og dets indvirkning på denne læser, efter flere
gennemlæsninger.
For det første, har jeg nydt
dit sprog i dette "eksperimenterende" stykke prosa, som
jeg mener det er. Du skriver godt.
Når jeg læser
stykket igennem, mener og mærker jeg mig ført igennem
teksten af en fast og alvorlig kunstner, der vil noget
med sit skriveri. Også udover det sædvanlige.
Herudover bliver jeg trukket ind i et spændende
univers fyldt med spændende billeder fra skribentens
"underverden", en slags surreel drøm, hvor kendte ting
optræder i ukendte klædninger, eller overførte
betydninger.
Indimellem, er der gjort brug af en del
"stream of conciousness" - håndværksmæssigt brugt som en
slags "Intarsia" i dette strålende skelet af en slags
moderne fortælling; det klæder ligeledes stykket,
samtidig med at det forstærker kompleksiteten.
Skønheden, i sproget og skønheden i grimhedens
billeder, er nok det der har slået mig mest, her. Det er
fantastisk læsning med mange usædvanlige abstraktioner
og besynderlige særmiljøer i helt almindelige kendte
egne. (Eks, Nørrebros runddel)
Yderst
læseværdigt, finurligt, spændende og med et flot greb om
skrivehåndværktøjet.
Kh Camille. |
|
| 13 Oct 2005 |
|
| |
Interessant og usædvanlig
drejet tekst, som indfanger læseren med sit fantastiske
univers af nattemørke, pølsevogne, Nørrebros runddel og
imaginære affaldsfloder der flyder rundt, derinde.
Mere vil jeg ikke skrive om denne tekst nu, jeg
lader den stå og vibrere lidt i hjernen og vil vende
tilbage til den sidenhen.
Velskrevet!
Flot
arbejde og spændende tekst, som man ikke bliver færdig
med i første hug.
Kh Camille
|
|
| 12 Oct 2005 |
|
| |
Kan lide dette!
Provokerende og alligevel neutralt.
Mvh.
Anna |
|
| 8 Oct 2005 |
|
| |
se, jeg vil gå så vidt at
sige:
Gud lever og du vil ikke høre nogen frelst
tone i min stemme. Det hørte jeg i dag. Og ved du at gud
er i hvert eneste menneske? og det er historien om
evigheden og nuet, smeltende sammen, fødsel -
korsfæstelse, men mest af alt Liv, poet.
Dette
digt nyder jeg at læse og åbne i lag. Det fungerer fint
med at forfatteren går frem og tilbage i tid og skriver
i mellemrum, nærmest trækker tiden sammen i en cirkel,
tegnende spor. Skabelse og tegning i ét. Du skriver
rigtigt godt.
Dette digt er det første jeg læser
af dig og ikke det sidste.
Namaste
Lzen
Ture, din kommentar til mig kom fra et Menneske,
der ser og jeg ser, du hører mig. Og livets begyndelse
holder vi alle i hånden; kan vi give til et menneske,
stilleuhm.
|
|
| 6 Oct 2005 |
|
| |
Idag døde min mor, eller
var det igår?
Sådan starter en roman af en kendt
fillosof..
Ambivalens og tvivl |
|
| 3 Oct 2005 |
|
| |
Dem kan jeg lide formen af
- dine digte med den indre dialog - og for kommentaren
"Defloration" - tak skal du have for beskrivelsen af
digtets udvikling, men jeg savner at få at vide, hvad
det gjorde ved dig som digt - en sult jeg nu vil
efterlade dig med ligeså - og i forlængelse af netop
dette digt henvise dig til Sandet Blot (helt nede i
digtsamling 8 - og andre fortællinger). |
|
| 2 Oct 2005 |
|
| |
svedigt digt.
tak
for din kommentar.
venlig hilsen
peter |
| |
| September 2005 |
| 30 Sep 2005 |
|
| |
Smuk evighed
en times
tid
i de stille nattetimer
oplyst af blafrende
lysflammer.
Disse nænsomme billeder når min
tanke.
Jeg takker.
Kærligst Kirstine |
|
| 26 Sep 2005 |
|
| |
meget spændende dét du har
gang i. Personligt foretrækker jeg at meditere over
Thomas evangeliet.
Mvh
Lonni |
|
| 23 Sep 2005 |
|
| |
Anderledes, men også meget
tankevækkende og varmt
Anne Lis |
| |
| August 2005 |
| 4 Aug 2005 |
|
| |
Meget anderledes digt, men
bestemt rigtig godt
skrevet! |
