HOLOCAUST (1)

En kvindelig digter, der led af svære depressioner,

Indlevelsesevnen i såvel stupor som holocaust, selvom man hverken

måtte have oplevet det ene eller det andet på egen krop, er et

skulle angiveligt have sammenlignet sine

særkende ved de sjæleligt følsomme og uforhærdede tilstande

man uretfærdigvis har givet betegnelsen sygdom. Medfølelsen er således

lidelsers kvalitet og styrke med hele verdens-

krigens jødeudryddelse. Og jeg forstår hende,

andre, der ikke er pårørte, forhindret, såvel som indlevelsen er

det, alene på grund af uvantheden ved opholdet i en sådan lidelses

al forargelse for følelsen til trods. For der er

den sammenhæng mellem holocaust og en

massive tyngde. En sådan uvanthed og dens forhærdelse blev

eksempelvis en medpatient på en lukket afdeling på Sct. Hans offer for.

sjælstilstand som eksempelvis stupor, at

begge ord, al forskellighed til trods, det første et

Det startede, sædvanligvis havde jeg nær sagt, med en bæltefixering

af en forpint og ulykkelig ung pige. Hendes blanding af gråd,

folkemord, det andet en sjælelig lidelse, har

ufatteligheden som fællesnævner. Netop i kraft

skrig og rallen forplantede sig time efter time udover hele

afdelingen. En medpatient, der udover at være et kærligt og følsomt

af, at begge fænomener er ufattelige, og at

ufatteligheden som funktion har forstandens blotte

menneske var så uheldig at have fået pådraget sig en behandlingsdom,

havde så svært ved at udholde denne pinagtige lydkulisse, at

overlevelse, har de faktisk en fællesnævner.

Egenskaben rædslens ufattelighed er i sagens

han skruede tilpas højt op for stereoanlæggets dulmende

technorytmer, så højt som det nu var nødvendigt for at overdøve denne

natur – netop i og med at den betegner noget,

mennesket ikke forstår – ens uanset fænomenets

hørbare og tunge klump af smerte og pinsel. Det er således

med strafferetspsykiatrien, den gren af retspsykiatrien der omhandler

karakter. Ligesom det ikke er givet noget

menneske nogensinde at forstå holocaust, således

behandlingsdomme, at lægerne ikke behøver at retfærdiggøre

overgreb mod patienter med, at tvangen er til deres eget bedste. Har du en

også med stupor, det vil enhver der i hjertet

har overværet et menneske i stuporøs tilstand vide.

behandlingsdom er al hykleri således overflødigt, så at sige som

i Helvedets indergård hvor masken endegyldigt er revet af Lucifer og

I ordbogen defineres stupor blot som

”fuldkommen sløvhed hos sindssyge”. Derved dækkes

mareridtet virkeliggjort uden at have nogen besværlige

civilretspsykiatriske røde, gule eller andre papirer nødig. Derfor, da han

dog på ingen måde den rædselsvækkende

tilstand som ordet søger at betegne. Ved

gentagne gange nægtede at skrue ned for den høje musik blev han

uden nogen yderligere palaver med vold tvunget op i den anden ende

betegnelsen forstår man en yderst svær

psykomotorisk hæmning, ledsaget af et mentalt

af hospitalet, nærmere bestemt R1, den hårdeste retspsykiatriske

afdeling på hele Sct. Hans. Her blev han så, med alles vidende som

mareridt, der i lidelses dybde når længere

end det er givet noget menneske at udgrunde,

en slags samvittighedsfange par excellance, bofælle med mennesker

som vi andre ellers kun kender fra B.T.’s eller Ekstra Bladets

endsige erindre. Som en læge ville se det,

ligger patienten bevægelsesløst i sengen, ansigtet

forsider de sommerdage, hvor oplagene trænger til et velfortjent

vitamintilskud og et forhærdet og forrået eksempel på menneskesjælens

er udtryksløst og blottet for mimik. Desværre

er bevidstheden bevaret, til trods for at vi rent

mørkeste afgrunde har skudt to tilfældige drenge i baghovedet på

Amager Fælled. Påstanden om at en sådan overflytning skulle gøre

fysiologisk taler om en tilstand, under hvilken

det ikke sjældent ses, at organismen begynder

nævnte patient til et bedre og mere velfungerende samfundsmedlem,

og ikke er udtryk for et disciplineringsmiddel eller en regulær

at træde ud af funktion. Med andre ord, vi

taler om en sjælelig lidelse med en sådan dybde,

afstraffelse, er et eksempel på den løgnagtighed, som i

strafferetspsykiatrien er sat i system. Således er den syges såkaldte ”straffrihed”

at den faktisk i mange tilfælde er livstruende,

og hvor det fysiske liv på uforklarlig vis blot,

en floskel, hvis verbale hykleri er en forbrydelse af samme

karakter som benægtelsen af holocaust – som tillige ramte de mange

om muligt, kan reddes ved blind og akut brug

af elektrochok. Man kender stupor især fra de

tusinder af gale, der af tyske læger, som i bespottelse af lægeløftet, i

begyndelsen blev aflivet på hospitalerne med giftsprøjter, for senere,

sværeste depressioner, også kaldet

stuporøse depressioner, og tillige fra psykoser, i

midt i verdenskrigens massepsykose, i gaskamrene systematisk

at blive overgivet samme skæbne som millioner af andre afvigere,

særdeleshed skizofreni.

således som depressionens indre jødeudryddelse

nogle årtier efter ramte digteren.