MEDLEY: 07.12.00 FORAN BORDET/
07.12.00 BAG BORDET

 

 

En kvindelig medpatient, der førstegangsindlagt skal      20. indlæggelse     

overflyttes til en gangplads             Indlæggelse af 28-årig mand, velkendt

midt i en depression. En simpel hændelse, men samtidig                 under

en grusomhed, som egentlig                 diagnosen skizofreni, henvises af

gør alle digterens sproglige kunstnerier inadækvate                    overlæge

Hvad kan jeg gøre fra eller til,      Uffe Juhl Povlsen, DPC-Møllegade, pga.

hvordan kommer min digtning hende til gavn?                                   udtalt

Fandens også,                           angst og overforbrug af Truxal og Rivotril

tænker jeg, og igen trangen efter et skud så rent og klart              gennem

at vise det hele verden             den sidste uges tid. Pt. er indstillet til SHH,                    

med det fineste stof af dem alle. Den meningsløse lidelse        oplyser, at

Kunne jeg dog bare,                          han netop står for at blive indkaldt til

men nej. Månen skinner så klart, og mit hjerte er                   forsamtale.

formørket, at det nærmest                 Samtale med pt. Pt. forklarer, at han

er som at vandre i dagslys. Så fandens klart. Hvad kan          gennem den

en digter da gøre?                                sidste uges tid er kommet op på at

Systemet kan i det mindste lidt, en gangplads er bedre         indtage store

end ingenting. Men                           doser Truxal og Rivotril i et forsøg på           

en digter, hvad kan han? Måske af uransagelige veje og  at kooperere de

med mystikerens vision                 panik/angstanfald, som han får specielt

om sjælenes enhed mejsle en statue af guld for hvert              om aftenen.

et knust hjerte                                 Angiver, at han nogen gange nærmest          

Kommer det ingen til nytte, har jeg spildt mit ganske liv               har taget

og vil spilde det resten                medicinen i ”håndfulde”. Skønner, at han

af mine dage. Kommer det blot dig, min elskede ukendte,         den sidste

til gode, er ikke et minut              uges tid har brugt ca. 1000 mg Truxal og

på modtagelsen gemt for evighedens lup. Således      5-7,5 mg Rivotril

den sædvanlige bænk                    dagligt. Måtte i går aftes næsten flygte

på Blegdamsvej. En pludselig sorg over et andet menneskes           ud af  

skæbne, et liv,              lejligheden og sad i første omgang nogle timer på

jeg formodentlig aldrig igen vil stifte bekendtskab med.                  en cafe,

Måske forsagede jeg                         hvorefter han ringede efter moderen,

mit betroede talent i hendes ansigt at læse et digt                        der kom

Og dog kommer ansigtet               og hentede ham. Har sovet hos hende

igen, dag efter dag og aften efter aften. Og altid, altid er det      i nat, men

kvinden, som lider                                    føler det belastende at være hos

Martin Luther ville rent ud benægte et sådant tragisk element     moderen,

i livet. Men måske,                                når han har det psykisk dårligt, da                      

når tragedien lader sig høre og se, forstår vi i og med kødet          hun

Guds lov bedre end                                  bliver ked af det og nogle gange

han tør indrømme. Og dog, manden lider også, men på en           græder.

sær anderledes vis                               Har i den periode han har taget de

Han lider som digter, og går hans lidelse end dybere, går    ekstra Truxal

kvindens skæbne forud                      og Rivotril faldet i søvn allerede ved

for ham. Alene rent biologisk, men også i livet i almindelighed         20.00-

En mand alene, om han              tiden om aftenen, sover uden problemer

aldrig så meget som blot rører en kvinde, er fortabt uden hende        hele

Hvor er da digterens glorie?                natten igennem. Føler sig i løbet af    

Ikke længere overgivet Gud, ikke længere over mit hoved,          dagtiden

men i elskovs varetægt, hvor      træt og hukommelsesbesværet. Sidder i

lidt jeg end bryder mig om at sige det, fordi jeg tærsker         øjeblikket og

langhalm på en pige, for hvem jeg  forsøger at skrive på en dagbog, som     

beredvilligt skulle have givet et offer. Men jeg tav og lod hende i         han

stedet være et fabeldyr for min pen.         håber kan blive udgivet engang.

 

(Lykkegaard/ Dahlstrøm)