MEDLEY: 03.12.00 FORAN BORDET/

03.12.00 BAG BORDET

På modtagelsen. En

03.12.00 Modt.

lægesamtale uden

Pt. henvender sig med

nogen som helst kontakt.

et ønske om samtale.

Det lod sig åbenbart ikke

Begrunder dette med,

udtrykke, i hvert fald

at han tidligere på

ikke før bagefter, da lod

dagen har følt sig

jeg tårerne få frit løb.

”dårligt tilpas”. Pt.

Da gennemspilledes i mig

oplyser, at det som

i hvert et vers det drama,

regel hjælper at

der under samtalen

gå en længere tur

manglede. Men jeg græd

og skrive sine tanker

ikke i lægens påsyn.

ned. Dette har

Den glæde skulle hun

imidlertid ikke

ikke have, tænkte jeg først.

hjulpet i dag.

Dernæst fik jeg den

Pt. har siden

tanke, at det vel snarere

sidste udskrivelse

var af hensyn til hende,

overnattet 4 gange

for ikke at krænke hendes

på Nabocentret,

blufærdighed. Egentlig

Amager, idet han

fortjente hun ikke bedre,

ikke bryder sig om

end at få kastet et

at være i sin

blødende hjerte i sin favn.

egen lejlighed.

Tag den, kammerat, hvis

Pt. kan ikke helt

du ellers kan.

sætte fingeren på,

hvad det er,

Desværre, forstod jeg på hende,

der er problemet,

var der ingen ledig plads.

føler sig utryg

Til gengæld fik jeg lov til at blive,

uden at kunne

til jeg skulle hjem i seng.

sætte fingeren på

Forpint og ensom som jeg var,

noget specifikt.

talte jeg hver eneste minut, kun

Pt. møder hver

med den lindring, som en

mandag i DPC-

smuk mørklødet sygeplejerske

Møllegade og får

kunne bibringe mig. Imidlertid

der udleveret

forværredes tilstanden først på

medicin i

aftenen, og da jeg søgte

doseringsæsker.

om hjælp, hørte jeg en

Tager medicinen

anden sandhed. Plads havde

regelmæssigt. Hans

de nok kunnet finde, men jeg

kontaktperson er

syntes ikke egnet til indlæggelse.

sygeplejerske Kirsten,

Disse ord ramte mig som

som han godt kan

piskesmæld, men jeg tog imod

lide at tale med.

dem uden et kny, selvom tårerne

Imidlertid har pt.

strømmede. Og den unge

fået den opfattelse,

mørklødede sygeplejerske talte

at han kun kan

til mig, ansigt til ansigt,

føle sig tryg

men jeg forstod hende ikke.

ved at tale med

På dette tidspunkt havde jeg

os herinde, hvorfor

taget stort set al den medicin,

han ofte opsøger

jeg sad inde med. Skæv som

modtagelsen, efter

jeg var, ændredes hendes

at han har

ansigt pludseligt. Hun var

talt med

smukkere end nogensinde før,

medarbejderne i

ja, fandens fager, som en

DPC. Jeg taler

Jerusalems datter.

en del med

Men hun var blevet tilføjet

pt. om det

noget dæmonisk, noget

uhensigtsmæssige i

som slog mig med lige dele

dette, idet det

rædsel og vemod,

primært er distrikts-

smukkere end noget jeg

psykiatrien, som

længe har oplevet,

skal støtte ham

som kunne blot Sct. Hans

i det daglige.

være hende rangen stridig.

Pt. kan til en

vis grad godt se

Endnu engang mærkede

dette.

jeg anklagen mod mit ansigt,

Klinisk/ psykiatrisk

halvt formuleret:

vurdering:

at jeg er digter og

Vågen, klar,

værre endnu,

orienteret. Den

at jeg bruger modtagelsen

formelle kontakt

som central for

god, den

de sværeste vers,

emotionelle læderet,

dem som jeg ikke turde

pt. fremstår yderst

tænke udenfor murene.

tilbagetrukken,

Dem som tårerne skrev

og noget garderet.

i mit hjerte, og jeg

Grundstemningen

efterfølgende fik på papir.

vurderes neutral

Jeg kan vælge at leve mit liv

med naturligt

som digter, eller rettere sagt,

psykomotorisk

jeg har en gang for

tempo. Pt. huser

alle valgt det. Men

utvivlsomt paranoide

andre kan vælge at lægge

forestillinger og

forhindringer på min vej.

er præget af

Lader disse sig

en ikke ubetydelig

da blot formulere

ambivalens.

i tårer og efterfølgende i vers,

Benægter syns-

har jeg valgt en vej,

og hørehallucinationer

som ingen læge nogensinde

og fremstår ikke

vil kunne forstå.

hallucineret

Ikke fordi det strider mod

under samtalen.

lægeløftet, men fordi det

Fremstår rolig,

strider mod den

samlet og venligt

småborgerlige snusfornuft,

imødekommende.

der gemmer sig bag

Pt. har et ønske

de fleste hvide kitler.

om at måtte

Er kroppen inden under

opholde sig

en kvindes, som det

i psykiatrisk

var i dag, kan

modtagelse

en digter blot undres.

i aften, hvilket

Er en sådan virkelig alle de vers værd?

efterkommes.

(Lykkegaard/ Jacobsen)