WHAT REALITY DOESN’T SHOW (2)

Kan man tillægge klarsyn, der for videnskabsmanden er uforklarlige, om end muligt

Om hun dog blot er fiktion, da lad fiktionen være

forekommende, nogen som helst sandhedsværdi? Som skeptiker har seeren ikke megen tillid

af en sådan slags, at den for skeptikeren, på

til sagkyndighed, men heller ikke til sine egne klarsyns sanselige duelighed. Intet kamera ville

lige så uforklarlig vis som for videnskabsmanden,

nogen sinde kunne affotografere et klarsyn. Øje og øre er sat ud af spil, og vi taler således om et

lever og har åndedræt og hjerte. Formodentlig må

fænomen, som ingen fjernsynsskærm ville kunne afbilde med andet end sneens psykedelia. Men

hun nødvendigvis stå til regnskab for den virkelighed,

netop her, udenfor rampelyset, samtidig og overensstemmende med sin skepsis, finder han i sig

der har gjort hende så meget ondt, og vil derfor

en længsel. En længsel, der er så afsindig voldsom og stærk, at dens resultat alene, nemlig hans

fra min side nok aldrig få min kærlighed i hænde.

klarsyn, ligger til grund for hans liv og fantasi, til trods for at selv et sådant udsagn for skeptikeren

Var Romeo og Julies elskovsforhold af tragisk

er at regne som fiktion. For findes der overhovedet noget som helst udenfor videokameraernes,

karakter, idet de aldrig kunne realisere deres

fjernsynets og båndoptagerens domæne? Og hvis dette findes, hvordan skulle vi kunne vide det,

kærlighed, er tragedien i det tredje årtusind af

når man jo ikke kan vende et øje eller et øre indad? Er enhver sådan mod sjælen rettet sansning

den beskaffenhed, som på skærmen ville vække

ikke vor tids hallucinationer? Hvem ville benægte, at alt der ikke kan fanges af en kameralinse,

latter, at den elskende aldrig erklærer sin kærlighed

men derimod af et menneskeligt øje, blot er ejermandens sygelige blændværk? Det virkelige liv

i hengivenhed overfor virkelighedens spændetrøje,

udspiller sig i rampelyset, og verden er én stor scene, fra hvilken ethvert forsøg på at skjule sig er

idet den elskede bag skærmen må nægte livet

dømt til at mislykkes. Vi kender i den forbindelse blot til rekvisitter og genstande. Maria, som han

adgang til sit kødelige hjerte. Var det første blot

kalder sin længsels højest elskede genstand, er dog langt mere end blot en genstand. For parrer

et skuespil, er det andet ligeså, blot indenfor

man skepsis med længsel, opstår der en fiktion, der for sanselighedens virkelighed er

rammerne af, hvad en psykiater med stor

virkelighedens sendeflade overlegen. Om end det blot er en sprække, er det måske dette, der er at

tilfredshed ville kalde virkeligheden. Og

forstå ved en mystisk indsigt. Således, er end hans klarsyn blot indbildning og fantasi, er en ting

hermed, uden at vide bare det mindste af det,

ham dog klar: om end alt stod for fald, ja om end tvivlen var at betvivle, er Maria dog af kød,

henvise til den længsel, der skaber tragedien, ikke

samme kød som Paulus fordømmer som værende ude af stand til at bøje sig under Guds reality

på en scene, men i skeptikerens hjerte. Og dog

shows regelsæt. Men ikke af hovmod, ville jeg da tilføje, men tværtimod tvunget af troskab mod

borer tvivlen stadig her, en tvivl der i sagens

sit eget hjertes renfærdighed. Var hun dog end en ganske anden end den, han troede, ja fandt

natur aldrig, så at sige, vil kunne verificeres af

hun end hans klarsyn letsindige og uvedkommende, var hun dog stadig af kød, det kød som blot

den udkårnes kød og blod. Det er altså på

hævdes at findes på fjernsynsskærmens soft porn sværm af små farvede prikker. Lægger man

fiktionens præmis, og udelukkende på denne,

imidlertid, og dette er nødvendigt, til den fuldstændige skepsis en ubeskrivelig længsel, da er Maria

at skeptikeren, stadig under støjen fra den borende

af kød og blod resultatet, blot uden mulighed for journalistisk dokumentation, skjult som længslen

tvivl, vil tale om kærlighed. Og dog så meget mere

er fra Statsradiofoniens altseende øje. Og af kød og blod på de betingelser, der er i et sådant

fyldt af en klangfuld længsel, der evner ud af

længslens skjul: for offentligheden eksisterer hendes bankende hjerte slet ikke, end ikke i

støjen at skabe og forme den skønneste musik.

sikkerhedstjenestens arkiver. Kødet og blodet er medicinske betegnelser, der ikke længere

Hvor fjernsynets mislyd måtte give fortabt,

symboliserer liv, men som hjertet blot kropsmaterie uden andet end skærmbilledets

opstod sangen således på ny.

eksistensberettigelse.