WHAT REALITY DOESN’T SHOW
(2)
Kan man tillægge klarsyn, der for videnskabsmanden
er uforklarlige, om end muligt
Om hun dog blot er fiktion, da lad fiktionen være
forekommende, nogen som helst sandhedsværdi? Som
skeptiker har seeren ikke megen tillid
af en sådan slags, at den for
skeptikeren, på
til sagkyndighed, men heller ikke til sine egne
klarsyns sanselige duelighed. Intet kamera ville
lige så uforklarlig vis som for videnskabsmanden,
nogen sinde kunne
affotografere et klarsyn. Øje og øre er sat ud af spil, og vi taler således
om et
lever og har
åndedræt og hjerte.
Formodentlig må
fænomen, som ingen fjernsynsskærm ville kunne
afbilde med andet end sneens psykedelia. Men
hun nødvendigvis stå til regnskab
for den virkelighed,
netop her, udenfor rampelyset, samtidig og
overensstemmende med sin skepsis, finder han i sig
der har gjort hende så meget ondt, og vil
derfor
en længsel. En længsel, der er så
afsindig voldsom og stærk, at dens resultat alene, nemlig hans
fra min side nok
aldrig få min kærlighed i hænde.
klarsyn, ligger til grund for hans liv og fantasi,
til trods for at selv et sådant udsagn for skeptikeren
Var Romeo og Julies elskovsforhold
af tragisk
er at regne som fiktion. For findes der overhovedet
noget som helst udenfor videokameraernes,
karakter, idet de aldrig kunne
realisere deres
fjernsynets og
båndoptagerens domæne? Og hvis dette findes, hvordan skulle vi kunne vide det,
kærlighed, er tragedien i det
tredje årtusind af
når man jo ikke kan vende
et øje eller et øre indad? Er enhver sådan mod sjælen rettet sansning
den
beskaffenhed, som på skærmen ville vække
ikke vor tids
hallucinationer? Hvem ville benægte, at alt der ikke kan fanges af en kameralinse,
latter, at den elskende aldrig erklærer sin
kærlighed
men derimod af et menneskeligt øje, blot er
ejermandens sygelige blændværk? Det virkelige liv
i hengivenhed overfor
virkelighedens spændetrøje,
udspiller sig i rampelyset, og verden er én stor
scene, fra hvilken ethvert forsøg på at skjule sig er
idet den elskede bag skærmen må nægte livet
dømt til at mislykkes. Vi kender i den
forbindelse blot til rekvisitter og genstande. Maria, som han
adgang til sit
kødelige hjerte. Var det
første blot
kalder sin længsels højest elskede genstand, er dog
langt mere end blot en genstand. For parrer
et skuespil, er det andet ligeså,
blot indenfor
man skepsis med længsel, opstår der en fiktion, der
for sanselighedens virkelighed er
rammerne af, hvad en psykiater med stor
virkelighedens sendeflade
overlegen. Om end det blot er en sprække, er det måske dette, der er at
tilfredshed
ville kalde virkeligheden. Og
forstå ved en mystisk
indsigt.
Således, er end hans klarsyn blot indbildning og fantasi, er en ting
hermed, uden at vide bare
det mindste af det,
ham dog klar: om end alt stod for fald, ja om end
tvivlen var at betvivle, er Maria dog af kød,
henvise til den længsel, der
skaber tragedien, ikke
samme kød som Paulus fordømmer som værende ude af
stand til at bøje sig under Guds reality
på en scene, men i skeptikerens
hjerte. Og dog
shows regelsæt. Men ikke af hovmod, ville
jeg da tilføje, men tværtimod tvunget af troskab mod
borer tvivlen stadig her, en tvivl der i sagens
sit eget hjertes
renfærdighed. Var hun dog end en ganske anden end den, han troede, ja fandt
natur aldrig, så at sige, vil
kunne verificeres af
hun end hans klarsyn letsindige og uvedkommende,
var hun dog stadig af kød, det kød som blot
den udkårnes kød
og blod. Det er altså på
hævdes at findes på
fjernsynsskærmens soft porn sværm af små farvede prikker. Lægger man
fiktionens præmis, og udelukkende
på denne,
imidlertid, og dette er nødvendigt, til den
fuldstændige skepsis en ubeskrivelig længsel, da er Maria
at skeptikeren, stadig under
støjen fra den borende
af kød og blod resultatet, blot uden mulighed for
journalistisk dokumentation, skjult som længslen
tvivl, vil tale om kærlighed. Og
dog så meget mere
er fra Statsradiofoniens altseende øje. Og af kød
og blod på de betingelser, der er i et sådant
fyldt af en klangfuld længsel, der
evner ud af
længslens skjul: for offentligheden eksisterer
hendes bankende hjerte slet ikke, end ikke i
støjen at skabe
og forme den skønneste musik.
sikkerhedstjenestens
arkiver.
Kødet og blodet er medicinske betegnelser, der ikke længere
Hvor fjernsynets mislyd måtte give
fortabt,
symboliserer liv, men som hjertet blot kropsmaterie
uden andet end skærmbilledets
opstod sangen
således på ny.
eksistensberettigelse.