SCT. HANS, L4

 

 

 

 

Herre, lær mig at mærke

andre menneskers smerte

uden at jeg forgæves

fordi jeg ikke selv kan bære den

egenhændigt prøver at lindre den

med kærtegn, medikamenter eller penge

uden at have noget andet

end din kærlighed

som bar al og enhver sygdom

trods judaskys, eddike og blodpenge

og lær mig gennem bøn at mærke nøjagtig

hvornår jeg selv i kraft af den kærlighed

kan lindre andre menneskers smerte

med kærtegn, medikamenter eller penge.

Amen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herre, gør mig fri til at elske

så jeg hverken skammer mig

over din kærlighed til mig

over min kærlighed til mit medmenneske

eller til min brud

men fri mig fra at fristes af utroskab

i handling, i ord, og mest af alt, i hjertet

over for dig

over for mit medmenneske

såvel som over for min brud

så jeg glad og gerne kan elske

såvel mit medmenneske med åndelig forstand

som min brud ved kødelig forening

og dermed tjene dig på enhver måde

og give både min brud og ethvert medmenneske

hvad jeg skylder dem

uden at forbeholde min brud mit hele hjerte

dels fordi det er forbeholdt dig

og dels fordi det også efter din vilje

er bolig for andre sjæle

men til gengæld i hjertet være hende tro

for da også at være dig tro

ikke bare i gerning, men også i gerning

og ikke bare i ord, men også i ord.

Amen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herre, giv også mig indsigt i Kristus-hemmeligheden

ikke så jeg kan gemme den

og beholde den for mig selv

og heller ikke for at belære andre om denne indsigt

men for at den kan være virksom

i mit sind og i mine gerninger

så jeg kan være en arbejder for kærligheden

og aldrig være uden arbejde

så mine dage kan blive fulde

alt efter hvad jeg evner

og jeg kan både nære mig selv og næres ved at se

mit sind og mine gerninger vokse af din kærlighed

såvel som jeg både kan nære mit medmenneske

og kan næres ved at se mit medmenneskes

sind og gerninger vokse af din kærlighed

men uden at vi næres af os selv som en fortjeneste

for jeg ved at vi får vores løn som en nådesbevisning

og ikke efter fortjeneste

lad os aldrig skamme os

eller føle skyld over det

eller over dig

men lad os forstå det ved at tro på det

og lad os lære at tro på det

ved at håbe på det.

Amen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herre, du kender mit hjerte

lad det i ét og alt gribes

af kærlighed til mennesket

i hvert et menneske

ikke for dets ydre skønheds skyld

for hvert menneske bærer

hver sin forunderlige skønhed

og ikke for dets indre skønheds skyld

for at vi ikke skal blændes

af vores egen kærlighed

men for dets egen skyld

for mennesket i hvert enkelt

menneskes egen skyld

for sådan elsker vi hinanden

ikke for eller efter fortjeneste

men for intet, sådan som vi

for intet fik kærligheden i dig.

Amen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et snapshot fra en krops indre

der i det store rum udenfor

kredser rundt om sig selv

med rastløse aflejringer

af farve på et stykke papir

som et fikserbillede af bogstaver

den metafor, der siger alt

om alt det, der ikke

er særlig meget at sige om

og som allerede er sagt

med et svimlende antal

af bogstavkombinationer

hvortil nye dagligt tilføjes

indtil den dag, hvor væksten

af kombinationsmuligheder

rammer sin matematiske grænse

til de sidste metaforer er konsumeret

og de sidste ord er ædt op

og tiden går langsommere

langsommere

og langsommere

for endelig at gå i stå

i et fastfrosset øjeblik

hvor kun billedet

af bogstaverne

er tilbage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg sad og så over på Krathus

som havde dette oldtidslevn

af et navn ved indgangsdøren

en sælsomt billedlig

lighed med dit køn

som så jeg på

dette navneskilt

et billede af et billede

som var jeg i tvivl om

hvor billedet begyndte

og Krathus endte

hvor Krathus begyndte

og billedet endte

i yderkanten af en soveby

og en sensommer

hvor tilfældet ville

at bogstavelighed og billede

faldt sammen i et

selv for digteren

sælsomt mønster

der lod noget større end digtet

ja, større end digteren

være tilfældet selv.