Til K

 

Det er ikke min mening

at gøre dig urolig

eller volde dig besvær

 

jeg kender dig jo ikke,

som det hedder sig

når man undslår sig

kærlighedens kendskab

til den ukendte

 

og dog mener jeg at kende

til et endnu ukendt digt

der afkræver mig formulering

og som modsat mig

påstår at kende dig

 

men jeg skriver det ikke

 

dels fordi jeg ikke kan skrive det

men blot læse det i dit ansigt

 

og dels fordi ethvert citat

jeg her måtte søge

hvis jeg kunne skrive det

måske ville gøre dig urolig

eller volde dig besvær

ved sit ønske om

at skrives ned

i form af en parafrase

som nok i dit ansigts kendskab

til denne ukendtes kærlighed

kan læses, men måske aldrig skrives:

 

den formulering der nok søger dig

men som løsrevne vers i et røgfyldt rum

ængsteligt pustes ud

velvidende at dit ansigt

måske slet ikke ønsker at citeres.