...OG ALENE SKAL DU GÅ BORT

Hvad nytter det, at øjeblikket
er evigt, når vi i evigheden, ja ve
netop fra evighed til evighed
fra kyst til kyst, dog skilles fra det  

og øjeblikkeligt mærker, at vi
bagefter og inden da
så endeløst gennem  
dag og nat var fjernt fra kyst?

Ak, evigheden er så kort, og  
er den blot et enkelt
øjeblik, sig mig, ikke
omsluttet af endeløse timer?  
              
Hvad nytter det, at øjeblikket
er evigt, når jeg før og  
efter det opfyldte savn
fortaber dig i et endeløst hav?