Det evige liv en times tid

at være vågen i en stille nattetime  
                       efter de sidste er gået i seng
                     og før de første er stået op
         en stund udenfor tid, som  
                        var de sidste før de første  
                         og de første efter de sidste   
         den time, hvor tyven kom

at ligge på sit leje med et spædt  
                             blafrende stearinlys i mørket
            er nok det tætteste jeg kommer på
            hvordan jeg forestiller mig, det er
                          at være i evigheden, såvel som
                          at stearinlyset i mørket synes  
            som sjælens udødelighed

men jeg noterer mig ikke en stolt og stoisk  
                   flamme, men en spæd blafren
                   der, alt til trods, endog trods
  selvudslettelsens tilfrosne fortabelse  
                   er uudslukkelig på kærlighedens bøn:  
  at elske er i al evighed dit lod, ja, og
               fortabelsens evige tø din skæbnes tråd

således det evige liv en times tid