forsiden | digte | dagens digt | logbogen | kalenderen | debatfora | nyheder | faq | søg | om digte.dk
16 forfattere logget ind
| log ind | oversigt
støtteforeningen ord | link til digte.dk | tip en ven | hjælp | kontakt
avanceretsøg
Jo, du var i mine tanker et eller andet sted i aftenskumringen, men jeg ved ikke hvor – jeg kørte med bussen indtil Brønshøj Torv, hvor der havde været en større trafikulykke, og gik vankelmodigt derhen, – blandt menneskemængden, de blinkende lys og sirenerne søgte jeg dig, men du var heller ikke der, selvom vi engang havde elsket i lejligheden ovenfor politiets afspærring, – på min vej efter færdsel gik jeg forbi en nervøs ung mand, der ringede til HUR, fem minutter efter at telefonsvareren i røret venligt havde fortalt, de havde lukket, – senere på min vej traf jeg en pige, måske var det Tornerose, der, hensunket i den for tiden elskede unge nervøse mand, sad, som i årevis, og ventede en bus, der aldrig kom; til sidst kom jeg til det sted, hvor jeg altid stod af, når jeg skulle besøge dig. Der endte min sørgmodige færd i den såvel i sindet som færdselsårerne omlagte gule HT-gryde, og sirenesangen fra højtaleranlæggets stemmeføring angående ruteomlægning rørtes hørligt rundt med rorstangen i mit hjerte under hjemfærden – væk fra den pige, der aldrig kom med og væk fra de tanker, hvori jeg aldrig fandt dig. Heldigvis, måske. Det var vist en dødsulykke.