forsiden | digte | dagens digt | logbogen | kalenderen | debatfora | nyheder | faq | søg | om digte.dk
7 forfattere logget ind
| log ind | oversigt
støtteforeningen ord | link til digte.dk | tip en ven | hjælp | kontakt
avanceretsøg
Jeg ser dit ansigt så sødmefuldt betrukket af lyst og lidenskab i elskovs øjeblik, og (som gennem et kameraøje vansiret af tåreregn,) aflæser her et digt, der overgår enhver verbal formulering, et digt vi i bedste fald blot ufuldstændigt kan citere, for som jeg føler dit ansigt, er det mig tydeligt, (som synes regnen et værn mod alle disse nætters værste mareridt; at glasruden med ét splintres, og fylder vort kød med skår,) at digterens saligprisning af elskov blot let kan parafraseres som en kødfuld bøn, der ikke yder den elskede retfærdighed på anden vis, end at digtning, bedre end på papiret en nok så følsom kombination af ord, lader sig læse i ansigtet som en en sindstilstand så sødmefuldt betrukket af lyst og lidenskab i elskovs øjeblik… (der hvor det gælder for ethvert digt, at der bag ordet, snarere end et får, skjuler sig en ulv med en kødfuld bøn, og hvor det ligeledes gælder for enhver bøn, at ulven, snarere end fårene, bliver bønhørt af skæbnen …) * Min blomst, så afklæd dig hudens ham, forklæd dig ikke med overfladens nøgenhed; hvad er det dog bagved din bakkes kam, som gav grøden saft til kønnets blomsterbed? Visner det end om et kort øjeblik – elskovs frugt faldt jo dog blot i dødelig jord – sig mig: gødes det af hjertets digt, eller er dit hjerte af kød og slår uden ord? Da, før du visner, så vis mig din sjæl, jeg længtes i dit køn efter åbenbarlighed – men om blot i nat, så giv mig dig selv: dit blod, før det størkner i gold uforklarlighed.