forsiden  |   digte  |   dagens digt  |   logbogen  |   kalenderen  |   debatfora  |   nyheder  |   faq  |   søg  |   om digte.dk

7 forfattere logget ind  

    |  log ind  |  oversigt  

støtteforeningen ord  |  link til digte.dk  |  tip en ven  |  hjælp  |  kontakt   

 

   

 
om forfatteren e-mail

digtoversigt
remixes
remix dette digt

kommentér
kommentarer
alle kom.

tilfældigt digt
tilfældigt remix
denne forfatter har publiceret
111
digte

denne forfatter har haft
17730
besøgende

RSS xml


avanceret
søg

 

 

 

 

 
     Ture Lykkegaard [remix dette digt]   
 

 

 


 
 
I BLITZLYSETS SKÆR

Jeg ser dit ansigt så
sødmefuldt betrukket
af lyst og lidenskab  
i elskovs øjeblik, og      
               (som gennem et  
               kameraøje vansiret
               af tåreregn,)
aflæser her et digt,  
der overgår enhver  
verbal formulering,  
et digt vi i bedste  
fald blot ufuldstændigt  
kan citere, for som  
jeg føler dit ansigt,
er det mig tydeligt,
               (som synes regnen et  
               værn mod alle disse  
                 nætters værste mareridt;  
              at glasruden med ét   
                  splintres, og fylder vort
               kød med skår,)
at digterens saligprisning  
af elskov blot let kan
parafraseres som en  
kødfuld bøn, der  
ikke yder den elskede  
retfærdighed på  
anden vis, end at  
digtning, bedre end  
på papiret en nok  
så følsom kombination  
af ord, lader sig læse i
ansigtet som en  
en sindstilstand så
sødmefuldt betrukket
af lyst og lidenskab
i elskovs øjeblik…
               (der hvor det gælder  
                  for ethvert digt, at  
               der bag ordet,  
                           snarere
                  end et får, skjuler  
                         sig en ulv med en  
               kødfuld bøn, og hvor
                 det ligeledes gælder  
                      for enhver bøn, at  
               ulven, snarere
             end fårene, bliver
                 bønhørt af skæbnen …)

                   *

         Min blomst, så afklæd dig hudens ham,
         forklæd dig ikke med overfladens nøgenhed;
         hvad er det dog bagved din bakkes kam,
         som gav grøden saft til kønnets blomsterbed?

         Visner det end om et kort øjeblik   
         – elskovs frugt faldt jo dog blot i dødelig jord –  
         sig mig: gødes det af hjertets digt,
         eller er dit hjerte af kød og slår uden ord?

         Da, før du visner, så vis mig din sjæl,
         jeg længtes i dit køn efter åbenbarlighed –  
         men om blot i nat, så giv mig dig selv:
         dit blod, før det størkner i gold uforklarlighed.








 
 
 
 
© Ture Lykkegaard.  Alle tekster af denne forfatter er beskyttet med Copyright og må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse fra forfatteren.