forsiden | digte | dagens digt | logbogen | kalenderen | debatfora | nyheder | faq | søg | om digte.dk
7 forfattere logget ind
| log ind | oversigt
støtteforeningen ord | link til digte.dk | tip en ven | hjælp | kontakt
avanceretsøg
Krigen er ikke begyndt endnu som andet end en sindstilstand med et utal af navne der vil placere os hver lige det længere end denne hvisken fra hinanden der isolerer sindene i hver sin skyttegrav partier, religioner, ideologier og fraktioner er blot midlertidige alliancer for når krigen begynder er det alle mod alle uanset hvem eller hvad man er Hey Joe, where are you going with that gun in your hand? synger Jimi Hendrix og spiller på guitaren svaret uden anelse om hvad det er andet end en sindstilstand der hverken er en social, politisk eller geografisk lokalitet og vel knap nok en mental men dog runger det gennem hvert enkelt sind som spurgte enhver in absentia sig selv: Hvor er du på vej hen med den pistol i din hånd? længere er vi ikke nået og som var der stadig tid til at vende om og som gjaldt spørgsmålet andet end tid allierer vi os i partier, religioner ideologier og fraktioner indtil hver enkelt er fraktioneret og fragmenteret helt ind i forstanden såvel som sygdommen er krigens forløber til vi ikke længere er herrer over vores kroppe til lemmerne har frigjort sig fra enhedens tyranni til vi hverken ejer ord eller kød eller navn for os selv til vores forbindelse til centralnervesystemet er kortsluttet og vi ikke længere får informationer mere til vi ikke længere kan stole på øjne og mund til vi kalder på hver af de tanker vi ikke kan finde og hører dem kæmpe en alles kamp mod alle ædende hinanden op i flæng vi venter iagttagende og holder med enhver part som måtte have midlertidig fremgang men i denne kamp findes der ingen sejrherre ingen tapre helte vinder evigt ry enhver kæmper for sig selv og for kampen enhver er underlagt stenens syge og tyngdens lov og til de kæmpendes tal føjes konstant nye genetiske misfostre der engang havde en far og en mor der engang havde en gud der skabte ordene og gav dem navne nu er end ikke navnene tilbage og hvad der er tilbage kender ingen skaber og ved ikke at han med smerte betragter deres kamp om end skabelsen helt har løsrevet sig fra hans hænder og taget hans navn med sig den tror uden hans vidende ved genetiske eksperimenter at have lært sig selv kunsten efter således at ikonerne af enhver dræbt soldat reproducerer sig selv i tusindtal – da og først da vil krigen være begyndt.