Mens du sover

Mens du sover, siger jeg
at jeg elsker dig
når din bevidsthed er slukket
og jeg, uberørt af kærligheden
fængslet bag dine øjenlåg
uden unødvendig
emotionel bevægelse
i stemmeføringen  
kan sige det simultant
med at jeg drikker kaffe
spilder på gulvet, grynter
af godmodig vellyst
over at pille i tapetet
og kan tænke, hvad jeg
som oftest sjældent kan
når jeg vil sige noget
og så hører du mig ikke  
engang, men svarer
alt imens dine dybe  
åndedræt finder en rytme
hvis taktart jeg sætter
mig for at bestemme
idet du i søvne siger
at natten er lang endnu
og ingen ende vil tage
al og enhver morgen  
er blevet afskaffet
tænker jeg tilfreds.