Om Maria fra Betania

(Mark.14,3-9;Matt.26,6-13;Joh.12,1-8)

Å, Maria fra Betania, du som overgød Kristus med salve; var  
dit køns salve da at finde i hjertet? Ja, end mere var du salvet  
i hjertet af Gud, som du salvede i kødet. For du vidste, hvad  
kødet ikke havde åbenbaret dig, men himlenes Fader; at Jesus  
ville gå i døden for dig som Kristus, den salvede. Vidste du,  
hvad det var du gjorde, eller var det, selv for dig selv, skjult  
som en hemmelighed i dit hjerte?

Og dog nej, du handlede, som kendte du den dybeste hemme-
lighed, som end ikke Peter kendte. Du vidste, at du skulle  
handle, men du troede også uden at vide, hvad du skulle tro.
Og dog vidste du det; at Kristus skulle salves før døden, og du  
tøvede ikke et øjeblik.

Kønnets, hjertets og Guds salve blev på et øjeblik ét og samme.
  
Men kendte du Kristi skæbne, fordi du var kvinde? I så fald  
måske kun et kvindekøn ville kunne salve Jesus; som han blev  
født af et kvindekøn, skulle han dø med et kvindekøns salve  
og kærtegn. Også det vidste du, og du anede sarkasmens, og  
bag den forargelsens, onde tunge heri. Men du lyttede ikke til  
den, da du indsmurte Jesus med dit kvindekøns salve, og  
tørrede hans fødder med dit hår. Og du elskede ham, trods  
skam og skændsel fra mands mund. Tænk, at du turde salve,  
ikke kong David eller Salomon i al deres pragt, men så meget  
mere, Gud selv, som havde ladet David og Salomon salve!  
Hvor må dine hænder have været bløde og kærlige, du Maria.

Hvor jeg dog kunne længes efter dine kærlige hænder, for med  
disse gav du mere, langt mere, end hvad nogen mand nogen  
sinde har fået fra en kvindes hånd.  

Dog, hvad du såede til fryd, skulle han høste med smerte. Er  
det ikke ligeledes med livets store kærlighed mellem kvinde og  
mand, mand og kvinde?  

Ja, du kendte Kristi skæbne, fordi du var kvinde, og du kendte  
den, som kun en kvinde ville kende den.  

For du gjorde, hvad du gjorde, med alle sanser og overgav dig  
selv til et menneske som menneske af kød og blod. Hvorfra  
skulle ellers dine hænders kærtegn være kommet? Nej, du  
handlede med dit kød og blod, men gjorde det efter Åndens  
vilje i sjælen, som al elskovs store drøm.  

Men du drømte ikke blot. Du handlede.

Har du nogen sinde kunnet elske med en mand efter dette?  

Jeg håber det. Salmen håber det ikke, af smålig æstetisk bekym-
ring over det prosaiske i en sådan forespørgsel, men tro mig:  
digteren ved det.