Sitren

Sitrende griber jeg
kuglepennen
og skriver så inderligt
som det er mig muligt
at jeg elsker dig

streger det ud bagefter
og skriver det igen

måske er jeg ikke tilpas
sikker i min sag
tænker jeg pludselig   
til at kunne skrive  
videre på digtet  

og dog

og dog skriver jeg videre  
som ind i helvede

jeg skriver digtet til ende
tilpas inderlig og sitrende
til at stå ved mine ord
selv helt derinde
et sted i mørket
der hvor du og din
forpinte sjæl er
hvor ordene slutter
ja for længst er forbi
og der blot tilbage er
den tavse og   
inderlige sitren.