forsiden | digte | dagens digt | logbogen | kalenderen | debatfora | nyheder | faq | søg | om digte.dk
7 forfattere logget ind
| log ind | oversigt
støtteforeningen ord | link til digte.dk | tip en ven | hjælp | kontakt
avanceretsøg
Kameraøjet fra mit frøperspektiv viser en knejsende Jomfru Maria - eller er det Magdalene - med vuggende bryster overskrævs på mit køn. Og jeg forstår nu hvorfor. Stjal jeg end i mit hjerte hendes elskov, var den som en trojansk hest. Egentlig kom ordet fra hende, og det flød ud i mine årer, ikke ved intellektet, men ved kødet. Således er jeg nu for den kristne, der formår at forstå dette, en synder i anden potens. Jeg har ved kødet modtaget ordet gennem nadveren af Marias skød, og dette ord, dette stof, har som et skud af den fineste dope gang på gang ført min kuglepen. Således har jeg i skriftens tjeneste, hvilken dødssynd, modtaget ordet for ved kødet at tage bolig i en kvindes elskov og dermed skrive mig ind i hendes køn.