forsiden | digte | dagens digt | logbogen | kalenderen | debatfora | nyheder | faq | søg | om digte.dk
9 forfattere logget ind
| log ind | oversigt
støtteforeningen ord | link til digte.dk | tip en ven | hjælp | kontakt
avanceretsøg
Kæreste Gitte du fortalte mig noget der som en brøkdel af et endeløst hav med nogle få dråber slog sprækker i mine øjenhuler hele dette ocean bærer du med din krop og spørger mig underfuldt blødt om jeg herefter vil kunne sove til trods for at du ved fuld bevidsthed hver gang du vågner drukner i den virkelighed som jeg når du fortæller blot dråbevis vækkes af som af en fjern og ond drøm jeg ville ønske at jeg ved fuld bevidsthed ville kunne have været med dig og holdt dig i hånden i denne fjerne og onde drøm hvis ikke det var fordi at jeg da aldrig nogensinde ville kunne sove igen eller måske snarere at jeg da aldrig igen ville kunne vækkes men ville være faldet til bunds som en møllesten i din krops ocean den krop der for en drømmer som mig som et blikstille hav i al evighed er uberørt af menneskehænder og den havbund hvor jeg intet andet ønsker end at stedes til hvile i dit hjerte mellem årer og arterier uden nogensinde at vækkes af denne fjerne og onde drøm som ville jeg herefter kun her og netop kun her kunne sove i et hjerte så underfuldt blødt som dit.