forsiden | digte | dagens digt | logbogen | kalenderen | debatfora | nyheder | faq | søg | om digte.dk
9 forfattere logget ind
| log ind | oversigt
støtteforeningen ord | link til digte.dk | tip en ven | hjælp | kontakt
avanceretsøg
Jeg skriver på et digt der kun er en blomsterstilk udsmykket med ordenes blade men om end læseren endog ret så bogstaveligt blad for blad afpiller blomsten under selveste akten står noget dog at læse om ordlyden af dine læbers skælven som kun jeg kan tyde og som kun en digter ville vide det hinsides form og formulering er den smukkere end noget jeg kan sige endsige skrive således som enhver læser må tro digteren på hans ord