Uden titel

Jeg skriver på et digt
der kun er en blomsterstilk
udsmykket med ordenes blade
men om end læseren
endog ret så bogstaveligt
blad for blad afpiller
blomsten under selveste akten
står noget dog at læse
om ordlyden af dine læbers skælven
som kun jeg kan tyde
og som kun en digter ville vide det
hinsides form og formulering
er den smukkere end noget
jeg kan sige endsige skrive
således som enhver læser
må tro digteren på hans ord