Verbal croquis: Kvinden, digteren og digtet

å, dit køn er dunkelt, læben synes mut, som en aflukket have
     med æbletræer bag lågen i massevis
     bag lågen eng, blomster og en let brise
     rislende gennem vand bagved fra en kilde
     der får brisen bag buskadsets låge til at hvisle:
se, i nat er et segl blevet sat, har skudt nede under din mave
     hør, hvor sommerbrisen synger i alle buske og
     se omkring, hvor månelysets skygger lusker
     hvor jeg ubevægeligt i mørket blot husker
     hvor koldt vinden om nøgen hud rusker
til min pen i digtet har trængt ind og brudt seglet, det beskrev