HÆSE BOGSTAVER OG TRYKTE KÆRTEGN

 

 

Jeg husker i går at jeg

fra et øjeblik som

jeg muligvis vil

huske mange øjeblikke frem

kom et par centimeter

tættere på dig

og det syntes mig

at livet var skabt

tilstrækkelig konsistent til

at de centimeter

var et varigt avancement

men som om livet

som et kærlighedsbarn

havde jeg nær sagt

var begyndt før planen

og at digteren således

i embeds medfør

kan gøre en nok så stor

kunst ud af at skabe sig

og den elskede med

gennem hæse bogstaver

og trykte kærtegn

for derved at avancere

yderligere et par centimeter

synes det samtidig

tilpas porøst til

i al glemsel dog at huske

for selv glemsel kan huske

at dit hjerte ikke gennem

kønnets bestemte artikel

for slet ikke at nævne

den ubestemte artikel

skal erobres og besættes

som en fjendtlig hovedstad

og sidst af alt befries

men banke i frihed

sådan som jeg kan

høre det nogle gange

så tæt som jeg nu kommer

når jeg lægger øret

helt ind mellem dine bryster.