KENTUCKY RAIN

 

 

ja, det regnede i nat

da jeg bestemte mig for

at skrive et digt til dig

om hver dråbe der spredtes

på den mørke asfalt

og om lyset i gadelampens skær

uden hvilket jeg aldrig

havde set eller lagt mærke

til nogen regn

og vel heller ikke til dig

men netop som digtet begyndte

at ville samle op dit hjertes skår

og enhver metafor ville

så meget mere end

den nogensinde ville kunne

bemærkede det tillige

som med et bittersødt suk

langt før det var færdigt

ja, før det endnu var begyndt

at regnen var hørt op

og kun mørket var tilbage

sammen med det lys fra gadelampen

der nu blot alt for tydeligt

syntes at savne den regn

uden hvilken jeg måske

aldrig ville have bestemt mig for

at skrive et digt til dig.