MEDLEY: 07.12.00 FORAN BORDET/
07.12.00 BAG BORDET

En kvindelig medpatient, der førstegangsindlagt skal 20. indlæggelse

overflyttes til en gangplads Indlæggelse af 28-årig mand, velkendt

midt i en depression. En simpel hændelse, men samtidig under

en grusomhed, som egentlig diagnosen skizofreni, henvises af

gør alle digterens sproglige kunstnerier inadækvate overlæge

Hvad kan jeg gøre fra eller til, Uffe Juhl Povlsen, DPC-Møllegade, pga.

hvordan kommer min digtning hende til gavn? udtalt

Fandens også, angst og overforbrug af Truxal og Rivotril

tænker jeg, og igen trangen efter et skud så rent og klart gennem

at vise det hele verden den sidste uges tid. Pt. er indstillet til SHH,

med det fineste stof af dem alle. Den meningsløse lidelse oplyser, at

Kunne jeg dog bare, han netop står for at blive indkaldt til

men nej. Månen skinner så klart, og mit hjerte er så forsamtale.

formørket, at det nærmest Samtale med pt. Pt. forklarer, at han

er som at vandre i dagslys. Så fandens klart. Hvad kan gennem den

en digter da gøre? sidste uges tid er kommet op på at

Systemet kan i det mindste lidt, en gangplads er bedre indtage store

end ingenting. Men doser Truxal og Rivotril i et forsøg på

en digter, hvad kan han? Måske af uransagelige veje og at kooperere de

med mystikerens vision panik/angstanfald, som han får specielt

om sjælenes enhed mejsle en statue af guld for hvert om aftenen.

et knust hjerte Angiver, at han nogen gange nærmest

Kommer det ingen til nytte, har jeg spildt mit ganske liv har taget

og vil spilde det resten medicinen i ”håndfulde”. Skønner, at han

af mine dage. Kommer det blot dig, min elskede ukendte, den sidste

til gode, er ikke et minut uges tid har brugt ca. 1000 mg Truxal og

på modtagelsen gemt for evighedens lup. Således på 5-7,5 mg Rivotril

den sædvanlige bænk dagligt. Måtte i går aftes næsten flygte

på Blegdamsvej. En pludselig sorg over et andet menneskes ud af

skæbne, et liv, lejligheden og sad i første omgang nogle timer på

jeg formodentlig aldrig igen vil stifte bekendtskab med. en cafe,

Måske forsagede jeg hvorefter han ringede efter moderen,

mit betroede talent i hendes ansigt at læse et digt der kom

Og dog kommer ansigtet og hentede ham. Har sovet hos hende

igen, dag efter dag og aften efter aften. Og altid, altid er det i nat, men

kvinden, som lider føler det belastende at være hos

Martin Luther ville rent ud benægte et sådant tragisk element moderen,

i livet. Men måske, når han har det psykisk dårligt, da

når tragedien lader sig høre og se, forstår vi i og med kødet hun så

Guds lov bedre end bliver ked af det og nogle gange

han tør indrømme. Og dog, manden lider også, men på en græder.

sær anderledes vis Har i den periode han har taget de

Han lider som digter, og går hans lidelse end dybere, går ekstra Truxal

kvindens skæbne forud og Rivotril faldet i søvn allerede ved

for ham. Alene rent biologisk, men også i livet i almindelighed 20.00-

En mand alene, om han tiden om aftenen, sover uden problemer

aldrig så meget som blot rører en kvinde, er fortabt uden hende hele

Hvor er da digterens glorie? natten igennem. Føler sig i løbet af

Ikke længere overgivet Gud, ikke længere over mit hoved, dagtiden

men i elskovs varetægt, hvor træt og hukommelsesbesværet. Sidder i

lidt jeg end bryder mig om at sige det, fordi jeg tærsker øjeblikket og

langhalm på en pige, for hvem jeg forsøger at skrive på en dagbog, som

beredvilligt skulle have givet et offer. Men jeg tav og lod hende i han

stedet være et fabeldyr for min pen. håber kan blive udgivet engang.

(Lykkegaard/ Dahlstrøm)